Etableret i partnerskab med Textron Specialized Vehicles, Svenningsens og Dansk Golf Union.

DGA Danish Greenkeepers Association anerkender vigtigheden af, at forberede greenkeepere til at påtage sig ansvaret som chefgreenkeepere eller course managers. Jacobsen (et selskab i Textron Specialized Vehicles gruppen) har succesrigt udviklet og kørt Future Turf Manager Initiative i flere lande, bl.a. England, Australien, Spanien og Portugal netop med dette formål for øje.

Sammen lancerer DGA og Jacobsen nu dette internationalt meget succesfulde træningsprogram for Danmarks greenkeepere. FTMI er udviklet til at tilbyde praktiske værktøjer og rådgivning til greenkeeperassistenter med karrieredrømme igennem dette interaktive professionelle program.

Deltagerne kommer til at arbejde sammen med en uddannet ekspert og underviser, mentorer, DGA- og Jacobsen repræsentanter og vil kunne rejse hjem fra FTMI med et tydeligt billede af hvad fremtiden vil kræve og med et realistisk overblik over de forventninger, der følger med trinnet op af karrierestigen i golfbranchen.

Vores første FTMI i Danmark vil finde sted i Odense Golf Klub den 18.-19. januar 2018 med to intensive dage med seminarer og workshops dækkende områder som:

• Kommunikation
• Budgetlægning
• Team Ledelse
• CV og interview teknikker
• Netværk
• Karriereudvikling

Der vil være plads til 10 deltagere. Indkvartering (Dalum Landbrugsskole) of forplejning vil blive dækket af Jacobsen. Kun transport til og fra kursusstedet over de to dage vil deltagerne selv skulle betale.

For at kunne ansøge om deltagelse skal ansøgningsskemaet anvendes.

Dette er tilgængeligt her

For yderligere information kontakt:

Martin Nilsson, DGA på mobil 41 28 49 05 eller mail greenkeeper@kgkgolf.dk

Der er nu åbent for ansøgning frem til den 14. december 2017.

Ansøgere vil få svar mandag den 18. december.