Om Rømø Golf Link
Enjoy Resorts Rømø ligger på sydspidsen af Rømø – midt i Vadehavet – i et åbent og meget naturskønt område. Vi tilbyder 2 golfbaner: en 18-huls links bane og en 9-huls Pay & Play bane – med driving range indspils-green og puttinggreen.

Vi har en lille men meget engageret klub – Rømø Golfklub – og hertil har vi 200 feriebolig-ejere, der har fri adgang til banen. Desuden spilles de fleste runder på den krævende linksbane af greenfee spillere.
I april 2018 starter årets danske afdeling af Ecco Touren traditionen tro på Rømø Golf Links.

Stillingsbeskrivelse
Chefgreenkeeperen i Enjoy Resorts Rømø står selvstændigt for drift af banen og har som leder ansvaret for 2 fuldtids medarbejdere, flere sæsonansatte og en række frivillige hjælpere. Chefgreenkeeperen refererer til driftsdirektøren i Enjoy Resorts.

Vi forventer, at du som chefgreenkeeper:
– Har erfaring fra en tilsvarende stilling
– Er greenkeeperuddannet og har stærke faglige kompetencer
– Har maskinforståelse – og kan eks. slibe klippeled
– Har alle autorisationer – dvs. sprøjtecertifikater
– Er god til at planlægge, kan bevare overblikket
– Er fortrolig med maskiner og det udstyr, der hører til pasning af en golfbane
– Har kendskab til IT i forhold til banens drift og kommunikation

Dine opgaver og ansvarsområder som chefgreenkeeper:
– Du får ansvaret for planlægning og afvikling af den daglige drift af banen
– Ledelse af greenkeepere, sæsonansatte og frivillige
– Udvikling og optimering af driften
– Deltage i driften af banen
– Indkøb af driftsmidler til banen og budgetstyring af driftsmidler
– Deltage i baneudvalgsmøder

Enjoy Resorts tilbyder
– En dynamisk og professionel arbejdsplads i et resort – med Danmarks største wellnessafdeling, restaurant, bowling, konferencecenter og 200 luksus ferieboliger
– Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 15. januar 2018. Vi forventer at 1. ansættelsessamtale bliver i uge 3. Ansøgning med CV bedes sendt på e-mail til Jakob Teislev på jt@enjoyresorts.dk
Ansættelse så vidt muligt pr. 1. februar 2018.
Har du spørgsmål til stillingen eller andet omkring Enjoy Resorts Rømø, så er du velkommen til at kontakte Jakob Teislev, driftsdirektør på tlf. 30737426 eller Martin Iversen, koncerndirektør på tlf. 20469071