Jobbeskrivelse:
Vi søger en praktisk orienteret greenkeeper, der er rutineret i brug af maskiner og samtidig har et godt håndelag. Du bliver overordnet ansvarlig for hele golfanlægget. For den daglige pleje og vedligeholdelse, for den løbende planlægning og optimering, for budgetter og for det store forkromede overblik over det hele. Du vil være i tæt dialog og samarbejde med baneudvalg og bestyrelse om hvordan den langsigtede strategi og plan omsættes til daglige handlinger. Du vil naturligvis deltage i alle baneudvalgsmøder med faglig kompetence og rådgivning til de medlemsvalgte. Vores nye medarbejder skal være god til planlægning og havde gode evner for at motivere, lede og fordele arbejdet med en grupper af frivillige medarbejder, samt en deltidsansat medhjælper.

Vi forventer:
Du er faglig dygtig, gerne med en solid uddannelse som greenkeeper, gartner eller landmand med jordbrug som speciale, at du har nogle års erfaring fra lignende stilling. Du har en vis teknisk forståelse, så du løbende kan vedligeholde en del af klubbens maskinpark. Du er fysisk i god form, god til at omgås klubbens frivillige hjælpere, baneudvalg og medlemmer. Du er en person med ro og overblik.

Du har følgende kompetencer:

Du er grundig og vedholdende og god til at fuldføre dine opgaver. Du har god forståelse for golf spillet og ved hvad en god golfrunde kræver.

Som person har du:
Stor faglig selvtillid, og du ved, hvad du kan og hvad du står for. Du er opsøgende og god til at afslutte opgaver. Du er selvmotiveret og tager fat i opgaverne når du ser dem. Endelig er du en god leder for dine frivillige hjælpere, du forstår at motivere og skabe arbejdsglæde. Du er rigtig god til at samarbejde med både din daglige kollega, bestyrelse og medlemmer.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte: Kristian Gregersen, formand for baneudvalget på e-mail gkg@stofanet.dk, eller mobil 31186801 – eller Per Olsen, formand for Golfklubben på e-mail info@logstorgolfklub.dk, eller mobil 24696462. – Du kan desuden søge supplerende oplysning om golfklubben på www.logstorgolfklub.dk

Vi skal have din ansøgning senest den 10. september 2018

Løgstør Golfklub er etableret i 2005 og ligger direkte ud til Limfjorden. Klubbener kendetegnet ved en stor del af arbejdsopgaverne i klubben løses ved frivillighed, af nogle aktive medlemmer. Det betyder også en god driftsøkonomi, selv om klubben kun har ca. 300 medlemmer. Banen er kendt for at være spilbar næsten hele året. Klubben besøges især i forår og efterår af mange, da banen er forholdsvis tør, selv i det fugtige perioder. Klubben har en 18 hullers Sea Side Bane samt en 9 hullers Pay and Play bane, samt træningsanlæg med puttegreen, Short Game Bane og en 12 hullers Krolf Bane.