Søllerød Golfklub søger ny chefgreenkeeper, der med et kompetencemæssigt overskud og engagement vil være en del af det team, der de kommende år skal fremtidssikre Søllerød Golfklub.

Klubben står overfor to meget spændende projekter, idet vi i 2018 forventer at påbegynde opførelse af ny greenkeepergård, samt påbegynde en omfattende banerenovering udarbejdet af golfbanearkitekt Philip Spogárd. Vores nye chefgreenkeeper vil naturligvis blive en meget vigtig og central nøgleperson i disse projekter, så det vil være helt afgørende, at du som chefgreenkeeper har mod på disse udfordringer.

Vi forventer, at vores nye chefgreenkeeper
• Er greenkeeperuddannet og har flere års relevant erfaring
• Har ledelsesevner og -erfaring
• Er golfspiller
• Har ambitioner for baneudvikling og vedligeholdelse
• Har en miljømæssig tilgang til banepleje
• Er omgængelig og god til at arbejde i et team med personale, baneudvalg og golfmanager
• Har en fleksibel indstilling til arbejdstid
• Er fortrolig med maskiner og det udstyr, der hører til pasning af en golfbane
• Er serviceorienteret over for klubbens medlemmer

Vi kan tilbyde
• Helårsansættelse i en meget veletableret klub
• En moderne maskinpark
• Et greenkeeper-team med stor erfaring
• Mulighed for faglig efteruddannelse
• Løn efter kvalifikationer

Søllerød Golfbane er med sin placering i Søllerød Naturpark blandt de smukkeste i Danmark. Banen med beliggenhed i kuperet terræn. Ud over vores 18 hullers bane råder klubben over en 9 hullers par 3 bane samt gode træningsfaciliteter.

Tiltrædelse: 1. marts 2018 – eller efter nærmere aftale.

Ansøgning, CV og andre relevante bilag bedes sendt pr. mail senest den 1. november 2017 til klubbens golfmanager, Torben Just Madsen, tjm@sollerodgolf.dk.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i november 2017.

Ønsker du yderlige informationer, er du velkommen til at kontakte Torben Just Madsen på tlf.nr. 25 84 17 84.

Søllerød Golfklub – Brillerne 9 – 2840 Holte – Tlf.nr. 45 80 17 84 – www.sollerodgolf.dk