FØLG OS

Kontakt

+45 4275 3000

DGA
Kirkedalsvej 6
8732 Hovedgård

dga@greenkeeper.dk

Greenkeeper til Rungsted Golf Klub

08. september 2025

Vil du være med til at passe en af Danmarks mest traditionsrige golfbaner – og sætte dit præg på dens fremtid? Vi søger en greenkeeper til et stærkt team, der hver dag leverer topkvalitet til vores medlemmer og gæster.

Om stillingen:
Som Greenkeeper hos os bliver du en del af et dedikeret og professionelt hold, der dagligt arbejder med at sikre og forbedre spilleoverflader af højeste kvalitet. Vi står foran flere spændende projekter, som skal forbedre og fremtidssikre banen, og du får mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen.

Hvad vi tilbyder:

  • En dynamisk og ambitiøs arbejdsplads: Du vil blive en del af en klub, der stræber efter topkvalitet og løbende udvikling.
  • Professionelle og engagerede kollegaer: Sammen arbejder vi for at opretholde den høje standard, som vores medlemmer forventer. Vi fungerer som et stærkt hold, hvor vi støtter hinanden og sikrer, at vi alle trives og leverer vores bedste.
  • En moderne maskinpark: Vi investerer løbende i vores udstyr for at sikre, at du har de bedste redskaber til rådighed.
  • Sikker arbejdsplads: Vi prioriterer din sikkerhed højt ved at sikre, at vores arbejdstider er tilpasset, så du ikke arbejder midt blandt golfspillerne. Vores planlægning gør, at banen er klar, før spillerne ankommer, hvilket giver dig trygge og sikre arbejdsforhold uden forstyrrelser.
  • Konkurrencedygtig løn: Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.
  • Mulighed for golf: Som en del af teamet får du begrænset adgang til vores faciliteter, så du kan nyde en runde golf og selv opleve den bane, du er med til at skabe.
  • Personlig og faglig udvikling: Vi giver dig mulighed for at udvikle dine færdigheder med relevant oplæring/kurser.

Hvad vi forventer:

  • Mødestabilitet og fleksibilitet: Du trives med en tidlig start og er indstillet på at deltage i weekendvagter (ca. hver tredje weekend fra april – oktober).
  • Selvstændighed og teamwork: Du kan arbejde selvstændigt og trives i et teammiljø, hvor samarbejde er nøglen til succes.
  • Høj faglig stolthed: Du går op i kvaliteten af dit arbejde og stræber altid efter at levere de bedste resultater.
  • Positiv og imødekommende attitude: Du er en holdspiller, der møder både kollegaer og klubbens medlemmer med et smil.

Arbejdstid:
37 timer om ugen med betalte pauser. Der indgår weekendvagter i arbejdsplanen, typisk hver tredje weekend.

Tiltrædelse:
Snarest muligt.

Ansøgningsfrist:
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Course Manager Michael Eeg på me@rungstedgolfklub.dk.

Grib chancen for at blive en del af Rungsted Golf Klub – og vær med til at levere fremtidens golfoplevelse. Vi glæder os til at høre fra dig!

Del dette indlæg