FØLG OS

Kontakt

+45 7566 2800

DGA
Kirkedalsvej 6
8732 Hovedgård

dga@greenkeeper.dk

Værløse Golfklub søger chefgreenkeeper

15. oktober 2020

En naturskøn 18-hullers golfbane

Værløse Golfklub søger ny chefgreenkeeper

  Stillingen:

 

Som chefgreenkeeper i Værløse Golfklub vil dine opgaver omfatte:

  • Ledelse, planlægning af og deltagelse i det daglige arbejde på og omkring banen
  • Ledelse og koordinering af din greenkeeperstab på 5 medarbejdere
  • Tæt samarbejde med Baneudvalget og Pro’en vedr. udvikling af golfbanen samt definering af den ønskede spiloplevelse og plejeplan for Værløse Golfklub
  • Budget ansvar med reference til bestyrelsen, herunder overvågning, vedligeholdelse og fornyelse af maskinparken
  • Samarbejder med diverse leverandører
  • Samarbejde med klubbens øvrige ansatte og forpagtere, bl.a. ved faste koordineringsmøder
  • Sikre overholdelse af myndighedskrav og anbefalinger vedr. drift af golfbaner

 

Din profil:

 Som person og fagmand forventer vi at du:

  • Er uddannet greenkeeper og up to date med nye teknologier og pleje indsatser
  • Er god til at motivere og inddrage dine medarbejdere
  • Trives med at være en aktiv del af det daglige arbejde på banen
  • Har de nødvendige sociale kompetencer, som kræves for at kunne fungere i en medlemsdrevet organisation, og forstår samspillet mellem medlemmer, gæster og frivillige
  • Har dyb indsigt i golfspillet, gerne som udøvende spiller
  • Er struktureret, og har flair for økonomi og it
  • Er ambitiøs på golfbanens-, egne- og medarbejdernes vegne
  • Er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider, herunder weekend arbejde

Vores tilbud:

 Helårsansættelse med fast løn og pension

  • En selvkørende, motiveret og kompetent greenkeeperstab
  • En veludstyret og alsidig maskinpark
  • En veldrevet og økonomisk sund golfklub, med velfungerende Sekretariat, Proshop og Café samt visioner og ambitioner for fremtiden
  • En dejlig naturskøn golfbane i god stand, med et aktivt baneudvalg og klar rollefordeling
  • Et selvstændigt job, med mulighed for at præge kvaliteten og oplevelsen af banen

Hvordan kommer du i betragtning:

  • Send din ansøgning snarest, og gerne inden d. 15. nov. 20, til pfp@vaerloese-golfklub.dk, med dit CV, en kort beskrivelse af dig selv og hvorfor lige netop du er den rette til jobbet
  • Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater

Om Værløse Golfklub:

 Klubbens vision:

“En naturskøn 18-hullers golfbane på et højt niveau, hvor alle spillere føler sig velkommen og sportsligt udfordret, med et godt klubliv og en afslappet atmosfære”

Med udgangspunkt i visionen ønsker Værløse Golfklub at skabe de bedst mulige forhold for medlemmernes udøvelse af golfsporten, herunder:

  • Drive og udvikle golfbane med tilhørende klubfaciliteter
  • Fremme medlemmernes lyst til at lære og dygtiggøre sig i golf spillet
  • Skabe de bedst mulige rammer for et godt klubliv
  • Fremme medlemmernes lyst til at engagere sig og tage medansvar i klubben

 

Driften af Værløse Golfklub er baseret på en kombination af forening og forretning, idet forretningen er en forudsætning for at finansiere driften af Værløse Golfklub.

Værløse Golfklub forvalter et stort naturområde på en måde som – i respekt for golfspillet – fremmer naturen mest muligt under hensyntagen til gældende regler og bestemmelser. Se vores miljøpolitik på www.vaerloese-golfklub.dk.

Værløse Golfklub støtter op om eliteidræt med træning og økonomiske tilskud. Klubben er dog ikke villig til at betale spillere for at repræsentere Værløse Golfklub.

Værløse Golfklub bygger på et forpligtende fællesskab mellem medlemmer og ansatte, og klubben ønsker en aktiv deltagelse fra medlemmerne i klubbens aktiviteter, sociale liv samt opgaveløsning. De ansatte sikrer rammerne for foreningsaktiviteten, og medlemmerne udfylder dem.

Værløse Golfklub er et rart sted at være for alle uanset alder og forudsætninger. Derfor vægtes gensidig respekt, tolerance, godt humør og god omgangstone højt. Under god omgangstone henregnes præsentabel påklædning.

Værløse Golfklub er kendt for kvalitet i den måde, vi arbejder på og måden, hvorpå vi servicerer medlemmer og gæster. Kvalitet gennemsyrer arbejdet både internt i klubben og eksternt i forhold til klubbens sponsorer og samarbejdspartnere.

Værløse Golfklub arbejder aktivt for at være en attraktiv arbejdsplads for ansatte og frivillige med fokus på trivsel, udvikling og optimale arbejdsbetingelser.

Ansvar og selvstændig beslutningskompetence prioriteres højt

Del dette indlæg