FØLG OS

Kontakt

+45 4275 3000

DGA
Kirkedalsvej 6
8732 Hovedgård

dga@greenkeeper.dk

Vallø Golfcenter søger sæsonansat greenkeeper

09. januar 2023

Kan du komme tidligt op om morgenen og er du til frisk luft, gode kollegaer, natur, varieret arbejde og maskinkørsel, så er dette job måske noget for dig.

 Du bliver en del af et godt greenkeeper team på 4 erfarne greenkeepere/banehjælpere i sæsonen fra 1. marts til 1. november. 

Vi vedligeholder og udvikler et område på 70 HA fordelt over to baner på hhv. 18 og 9 huller samt et træningsanlæg med driving range, indspil samt klubhusfaciliteter placeret på en hyggelig nedlagt gård. Derudover servicerer vi en blanding af en ny og ældre maskinepark med et godt værksted på greenkeepergården. 

Vi er en privatejet, åben rødsvingel bane med terræn. Siden vores nye baneejere kom til i 2018 er der kontinuerligt blevet arbejdet efter en udviklingsplan af banerne. 

Vores omgangstone er munter og behagelig og vi trives i en dejlig atmosfære hvor det er vigtigt der er tid til at hilse på vores hyggelige klubmedlemmer og greenfeegæster. 

Stillingen er en 8 måneders sæsonansættelse 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer plus frokost, men arbejdstiden vil svinge i løbet af året og overarbejde vil opstå i vækstperioden. Weekendvagter ca. hver 4. weekend som fastlægges med det øvrige team. Afspadsering af evt. overarbejde vil primært ligge i oktober/november måned. 

Arbejdet foregår ude i al slags vejr og vi møder tidligt ind om morgenen kl. 6-14.30 og om fredagen slutter vi tidligere. 

Tiltrædelse 1.marts 2023 eller efter aftale. 

Kvalifikationer:
Du er uddannet Greenkeeper eller har erfaring fra den grønne branche
Du har hænderne godt skruet på og flair for og interesse i maskiner og vedligehold
Du kan arbejde selvstændigt, er engageret og proaktiv.
Flair for og interesse i at kommunikere på de sociale medier til medlemmer
For den rette vil der være mulighed for at blive chefgreenkeeper om nogen år på en helårsansættelse
Du har som person et godt humør, er positiv og har gode samarbejdsevner
• Du har god fysik
Gyldigt kørekort til bil eller traktor
Kendskab til golfspillet er en fordel, men ikke et krav 

Dine arbejdsopgaver:
• Græsklipning, pleje af græsarealer og tilhørende områder
Almindelig service og vedligehold af maskiner, bygninger og anlæg mv.
• Kommunikation på facebook og instagram om bane og greenkeeperopgaver 

Vi tilbyder:
Et varieret, godt job i et golfcenter, der altid er under udvikling
At blive en del af et team med glade kollegaer, som arbejder på at levere en god bane til medlemmer og gæster
Løn, pension og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og timelønssatser på området. 

Ansøgningsfrist er 1. februar.2023. Ansøgning samt CV sendes til:
Chefgreenkeeper John Laursen på john@valloe-golf.dk. Samtaler afholdes løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
John Laursen på Tlf. 20 47 54 16 

…. 

Vallø Golfcenters anlæg blev etableret i foråret 2004. Baneanlæg og klubfaciliteter lejes ud til Vallø Golfklub, der har ca. 900 medlemmer. Den naturskønne bane ligger i fred og ro på Stevns i Store Tårnby lige syd for Vallø By og 8 km syd for Køge. Læs mere på vores hjemmeside: www.valloe-golf.dk 

Vallø Golfcenter A/S, Køgevej 87, 4600 Køge, 23 29 00 04, info@valloe-golf.dk 

Del dette indlæg