03 nov 2018
november 3, 2018

FREMTIDENS GREENKEEPING

0 kommentarer

DGA byder i samarbejde med Reesink Turfcare og Dansk Golf Union til endnu en inspirerende dag i
Københavns Golf Klub mandag den 26. november 2018

Vi byder velkommen til en hæsblæsende dag med to internationale greenkeeperkapaciteter, Twitter fænomenet Jason Haines og hollandske William Boogaarts – måske den person, der har mest erfaring med anvendelse af robotter på golfbaner. Begge er de meget dynamiske og fængende foredragsholdere, så hold fast i stolen! En dag, der vil udfordre og som vil være relevant for greenkeepere som baneudvalg

Dagens program:
08.00: Registrering åbner. Kaffe, te og croissant
09.00: “Applied Modern Turfgrass Science on a 9 –hole Golf Course”, første del, oplæg ved Jason Haines
10.30: “The Future of Greenkeeping”, oplæg ved William Boogaarts
12.00: Frokost. Servering i klubbens hall
13.00: Applied Modern Turfgrass Science on a 9 –hole Golf Course, anden del, Jason Haines
14.30: Opsamling. Debat, spørgsmål og svar, ordstyrer Niels Kvist Sørensen, Randers GK
15.00: Afslutning og tak for dagen

Jason Haines er til daglig chefgreenkeeper på Pender Harbour Golf Club, en 9-hullers golfbane i British Columbia, Canada. Jason har en særlig evne til, at omsætte den nyeste viden til praktisk og anvendelig greenkeeping på sin bane uden at miste fokus. For første gang i Danmark kommer vi til at høre om Growing Degree Days, MSLN, Clipping Yield Management, men sat ind i en sammenhæng, der er relevant også for dansk greenkeeping.

William Boogarts arbejder for Hollands største golf- baneentreprenør De Enk Groen & Golf og er ansvarlig for 5 golfbaner med tilsammen mere end 100 golfhuller. Han arbejder som innovationsansvarlig og anvender i dag flere end 20 robotter på golfbanerne, typisk på fairways og enkelte på greens. William har fingeren på pulsen når det drejer sig om den fremtidens greenkeeping indenfor robotter, Data og “Precision Turf Management”.

Praktiske oplysninger
Sted: Københavns Golf Klub, Dyrehaven 2, 2800 Kgs. Lyngby
Parkering: Springforbivej 2, 2930 Klampenborg.
Tilmelding senest 15. november
Pris for deltagelse: 300 kr. For DGA medlemmer og baneudvalg Medlemmer af DGA har forrang til arrangementet.
Tilmelding via DGA’s sekretariat: dgf@greenkeeper.dk

Download indbydelse her