Årets Greenkeeper 2014: Søren Tømming
Søren Tømmings ordblindhed afholdt ham tidligere fra at informere medlemmer og bestyrelse i Helsingør Golf Club om arbejdet med banen. Men så kom han på it-kursus, og i dag er computeren blevet et uundværligt redskab for årets greenkeeper
”Her bygger Helsingør Golf Club nyt træningsanlæg” står der på skiltet foran det efterårsvåde område, hvor gravemaskiner og fire mænd i kedeldragter er i fuld sving med at anlægge tre helt nye greens med tilhørende bunkers. Skiltet med det iøjnefaldende luftfoto er chefgreenkeeper Søren Tømmings ide. Det samme er planchen i indgangen til restauranten, der forklarer, hvad greenkeeperstaben arbejder med ude på banen, og hvorfor de gør det.
Går man ind på klubbens hjemmeside er der også masser af indlæg fra Søren Tømming, der 5. november blev kåret som årets greenkeeper ved DGAs årlige generalforsamling i Brovst.
– Jeg vidste intet om det. Jeg blev vildt overrasket og kunne ikke engang holde en takketale, og det ærgrer mig lidt i dag. Men vandet stod i øjnene, og jeg blev rigtig, rigtig glad. Mest fordi det er en anerkendelse fra ens kolleger, der ved, hvad det handler om, fortæller Søren Tømming over kaffen i greenkeepergården i den nordsjællandske klub, der har været hans arbejdsplads i 22 år.
Derhjemme modtog familien ham med flag, balloner og champagne, og der er da også masser at fejre for en mand, der tog en meget vigtig beslutning i 2011 efter en alvorlig samtale med baneformanden. Budskabet var, at Søren Tømming skulle til at gøre sig mere synlig – og meget gerne på nettet – så både bestyrelse, medlemmer og gæster kunne få et bedre indblik i, hvad greenkeeperstaben egentlig rendte rundt og foretog sig.
– På det tidspunkt anede jeg ikke, hvordan man brugte en computer. Jeg gik uden om det, fordi jeg lider af ordblindhed. Men jeg kunne godt se, at jeg blev nødt til at gøre noget. En dag stod jeg så hjemme i køkkenet og begyndte at bladre i et blad fra LOF. Og der stod, at de tilbød undervisning til ordblinde i IT og engelsk. Det meldte jeg mig til, siger Søren Tømming.
Han kom op til en test, og efterfølgende overbeviste underviseren ham om, at han lige skulle vente lidt med det engelske, fordi han havde mere behov for at blive bedre til dansk. Det råd lyttede han til, og de sidste to år har den 48-årige chefgreenkeeper brugt fire timer hver tirsdag og torsdag på skolebænken. Men det var først for et års tid siden, at han fortalte omverdenen om sit handicap, som var en stor hæmsko i en travl hverdag.
– Ingen har vidst, at jeg var ordblind, for jeg har aldrig skrevet en seddel. Alt er foregået mundtligt, så det har været fantastisk at få nogle nye redskaber.
– Når man er ordblind, har man et helvedes kartotek oppe i hovedet. Du skal huske rigtig mange ting, fordi du ikke kan skrive tingene ned, så harddisken er fuldstændig fyldt op. Så det har været rigtigt dejligt at få læsset noget af hjernen af, fortæller Søren Tømming.
Computerhaj i kedeldragt
Til at begynde med fik han hjælp af sin kone, når der skulle skrives artikler til hjemmesiden.
– Så stod jeg og vaskede op eller lavede mad, mens jeg fortalte løs, og så hun skrev hun ellers det hele ned og rettede til. For jeg havde simpelthen ikke de der ord, der skulle bruges.
Han kæmper stadig med at finde de rigtige formuleringer og har derfor fået installeret et program på sin computer og i sin telefon, der kan lave tale om til tekst. Og driller bogstaverne på en dunk med sprøjtevæske, kan han bare tage et billede af etiketten med sin telefon, hvorefter en stemme læser teksten op.
At it-undervisningen i oplysningsforbundet har gjort underværker, viser han inde på sit lille kontor, hvor en bærbar computer har fået ærespladsen midt på bordet. Søren Tømming griber hjemmevant musen og klikker sig hurtigt ind i et bibliotek med mapper om alt fra græsfrøbeholdning til sprøjteplaner. Han finder også lige en artikel frem, der handler om status på arbejdet med træningsanlægget. Imellem teksten er der flere fotos, som han selv har taget og lagt ind.
Det er da heller ikke gået ubemærket hen i Helsingør Golf Club, at chefgreenkeeperen er blevet lidt af en haj på kommunikationsområdet.
– Før kom der intet fra min side, og det medførte en del negative tilbagemeldinger fra både medlemmer og bestyrelse. Så det har givet en ufattelig ro og respekt, at jeg nu hele tiden fortæller, hvad vi laver. Også blandt mine medarbejdere, der ved, hvad der skal ske og hvorfor. Roen gør, at jeg ikke er bange for spørgsmål mere, og jeg følger mig meget mere sikker, fordi jeg følger en strategi og er mere inde i tingene nu. Der er stadig nogle stykker, der godt kan finde på at spørge om, hvornår et eller andet bliver gjort. Og så spørger jeg gerne, om de ikke har været inde på hjemmesiden, hvor det står det hele, lyder det smilende fra Søren Tømming, der nogle gange godt kan bruge tre kvarter om morgenen på at briefe sine medarbejdere.
– Hver gang jeg har skrevet på hjemmesiden, informerer jeg dem. Medarbejderne er mine ambassadører udadtil og snakker med temmelig mange mennesker i det daglige, så det er vigtigt, at de ved, hvad jeg skriver.
For at sætte fokus på greenkeepernes arbejde, arrangerede han tidligere på sæsonen ”Greenkeepernes hævn”, hvor der blandt andet blev plantet juletræer og parasoller på Helsingør Golf Clubs greens. Inden medlemmerne blev sluppet løs på den lettere aparte bane, var der morgenmad og rundvisning i greenkeepergården.
– Jeg ville gerne have, at medlemmerne skulle lære ansigterne på greenkeeperne at kende, og det blev en kæmpe fest. Jeg havde tre rundvisninger, hvor medlemmerne fik svar på, hvad vi laver, hvorfor vi har så mange maskiner, og hvad de gør. Det havde jeg ikke set komme, siger Søren Tømming.
Bruger kommunikation strategisk
I dag bruger han også sine nye kommunikationsfærdigheder strategisk med hjælp fra DGU-redskabet ”Golfspilleren i centrum”, hvor gæstespillere via et elektronisk spørgeskema giver deres mening til kende om de baner, de besøger.
– Jeg har blandt andet brugt det på et tidspunkt, hvor tallene var rigtige gode, og der så var en af mine medarbejdere, der sagde op. Så sagde jeg til bestyrelsen, at de tal ville komme til at falde, fordi jeg ville komme til at mangle 37 timer om ugen, og om der skulle det. Det sagde de nej til, og så sagde jeg, at jeg havde den løsning, at jeg kunne tage en mand ind i de og de dage. Det tog mig cirka ti minutter at få en mand mere, og det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis jeg ikke havde haft de tal fra ”Golfspilleren i centrum”.
Redskabet har også fortalt ham, at der var et stort ønske om at få sat 150 meter pæle op, og at standen af græsset på fairway og green er vigtigere end på teestederne. Så nu bliver de kun klippet en gang om ugen mod tre tidligere.
– Der har været 42.000 mennesker igennem vores bane i år, og jeg tror, at jeg har fået 10-15 klager over vores teesteder. Jeg havde regnet med at få mange flere klager, men de kom altså ikke. Så måske går vi greenkeepere rundt og tænker lidt forkert. Det er derfor, at det her er et vildt godt redskab, siger Søren Tømming.
Åbenhed betaler sig
For at blive bedre til at forstå bestyrelsen har han flere gange rådført sig med sin søster, der er Financial Controller-direktør i en større virksomhed og har flere års erfaring fra bestyrelsesarbejde.
Hun har med chefgreenkeeperens egne ord ageret ”spindoktor” for ham flere gange, og derudover er han blevet inspireret af den markante erhvervskvinde Stine Bosses selvbiografi ”Det handler om at turde”, som han er ved at arbejde sig igennem.
– Bogen handler blandt andet om, hvordan en strategi skal køres, og hvordan man får noget igennem en bestyrelse. Greenkeeperne har ideerne, og det er dem, der kan udføre og afslutte dem. Men vi skal jo lige have de der forbandede penge til at gøre det. Og der har vi nok et seriøst problem med at finde ud af, hvordan man lægger en god strategi.
Søren Tømming har under alle omstændigheder lært, at det kan betale sig at kommunikere åbent.
– Jeg har lært, at man skal have menneskerne med, og at du skal gøre dig vanvittig åben i stedet for at gå og gemme dine ideer. Og jeg kan kun opfordre andre til at videreuddanne sig.
– Jeg ved godt, at det er hårdt, og panden har da også været nede i tastaturet nogle gange. Men man bliver sindssygt glad. For det åbner mange døre, siger årets greenkeeper 2014.
