18 nov 2019
november 18, 2019

Søllerød Golfklub søger Mekaniker

0 kommentarer

Søllerød Golfklub søger en mekaniker til fastansættelse fra 1.april 2020 eller efter nærmere aftale.

Som mekaniker i Søllerød Golfklub får du ansvaret for vedligeholdelse og service af vores maskinpark som indeholder et bredt sortiment af klippe og specialmaskiner til golfbanepleje. Det forventes at mekanikeren i højsæsonen bruger dele af sin arbejdstid på golfbanen i form af klippeopgaver. Stillingen har en arbejdsuge på 37 timer, startende fra kl. 0600 til kl. 1400 i højsæsonen. Weekend arbejde kan forekomme og overarbejde afspadseres efter aftale.

Vi forventer:
• At du har erfaring med landbrugsmaskiner eller maskiner til græsvedligeholdelse.
• Kendskab til slibning, justering af klippeled, el og hydraulik er en fordel
• At du er mødestabil og fleksibel med hensyn til arbejdstider
• At du kan arbejde selvstændigt og har sans for detaljer
• At du har god fysik
• Gyldigt kørekort til bil eller traktor

Vi kan tilbyde:
• Et nyt og moderne værksted i en helt ny greenkeepergård
• Et stærkt team af engagerede kollegaer
• Et afvekslende job med faglige udfordringer
• Mulighed for efteruddannelse/kurser
• En opdateret maskinpark
• Frit golfspil på anlægget under ansættelse

Ansøgningsfrist er 15.december 2019 og ansøgningen bedes sendt til:
Chefgreenkeeper Mads Andersen, E-mail: Greenkeeper@sollerodgolf.dk

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Mads Andersen på
telefon 93 93 14 60.