Bedre græskvalitet, reducerede gødningsomkostninger og mindre forbrug af fossil energi ved anvendelse af robotklippere på fairway og semirough

De seneste år er antallet af robotklippere i private haver steget kraftigt, men indtil nu er det bare nogle få nordiske golfbaner, som har taget denne teknologi til sig. En af undtagelserne er Bærheim GK, Stavanger i Norge, som har ca. 70 robotklippere ‘på stald,’ og som ikke har tænkt sig at gå tilbage til manuel klipning af semirough.

Tekst: Trygve S. Aamlid og Karin Juul Hesselsøe, NIBIO Turfgrass Research Group, Landvik

I december 2019 gav STERF penge til det nye projekt ROBO-GOLF, hvor målet er at studere dyrkningsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved at gå over til robotklippere. Projektet er et samarbejde med Husqvarna AS, som er ‘world leader in robotic mowing’.

En robotklipper – mere end en førerløs klipper

En robotklipper er en lille og let elektrisk klipper, som programmeres til at klippe et bestemt areal efter et tilfældigt mønster. (Der findes robotklippere, som kan programmeres til systematisk klipning, men disse kommer ikke til at blive brugt i dette projekt). Det er vigtigt at skelne robotklippere fra ordinære fairway- eller rough-klippere, som ved avanceret teknologi kan fjernstyres eller gøres førerløse omtrent som førerløse biler eller busser, men som bortset fra reduceret arbejdsforbrug ikke repræsenterer specielle fordele i græsplejen.

Inspiration fra Italien

Ved Pisa Universitet i Italien har forskerne Michel Pirchio og Nicola Grossi i flere år arbejdet med robotklippere i plæner/semirough domineret af strandsvingel. Dette er en grov og meget tørke- tålende græsart, som ikke bruges på golfbaner i Norden, men resultaterne kan overføres til andre græsarter. Pirchio & Grossi fandt, at græssets helhedsindtryk, bedømt på en skala fra 1-9, steg fra 6,4 på parceller klippet med rotorklipper til 7,3 på parceller klippet med robotklipper (tabel 1).

Vigtige årsager til bedre kvalitet var, at græsset blev mere tæt og bladene smallere. Tættere græs skyldes, at græsset på de robot-klippede parceller blev klippet lavere (3-3,5 cm) end på manuelt klippede parceller (3-5 cm). Hvis bladarealet ikke bliver så lille, at det går ud over fotosyntesen, vil kortere græs betyde, at mere og kvalitativt bedre lys kommer ned i bunden af græstæppet. Dette stimulerer skuddannelsen.

Med hensyn til ukrudt var de italienske resultater ikke lige så positive. Robotklipning førte til mere tusindfryd og specielt hvidkløver i semiroug- hen (tabel 1). De italienske forskere hævdede, at dette kan blive et problem, når robotklippere i større grad tages i brug ved lavere klippehøjder, fx på fairways.

Pirchio & Grossi målte også strømforbru- get på robotklippernes ladestationer samt brændstofforbruget ved manuel klipning. De fandt, at energiforbruget faldt med 60-70% ved at overgå fra manuel klipning til robotklippere. Dette var en ren energiberegning, som ikke tog hensyn til type energi eller om den var vedvarende eller ej. Fordele som fx mindre CO2-udslip og mindre støj kommer altså oveni dette.

Vi er meget glade for, at Michel Pirchio og Nicola Grossi har takket ja til at deltage i referancegruppen for vores nye projekt og dermed dele deres erfaringer med os.

Tabel 1. Resultater fra italienske forsøg, hvor de sammenligner robotklipper og manuel robotklipper i semirough (Pirchio et al. 2019)

Erfaringer fra Bærheim GC

Ifølge Atle Revheim Hansen tog Bærheim GK en kæmpechance og købte 67 robotklippere fra Husqvarna i 2017. De havde et mål om, at investeringen skulle være tilbagebetalt i løbet af fem år. Efter tre år er de på vej til at nå dette mål, og Atle kan ikke tænke sig at gå tilbage til manuel klipning af de ca. 25 ha semirough (Bærheim har også høj-rough, men der har de 60 får, som tager sig af den!).

Atle Revheim Hansen fortæller:

”For os har robotklipperne betydet en helt ny hverdag på banen. Nu har vi endelig tid til at arbejde med spillekvalitet i stedet for bare at klippe græs. Robotklipperne har frigjort tid, så vi kan lægge mere arbejde i plejen af greens, og vi får ros for hurtigere og jævnere boldrul. Brugerundersøgelser viser langt større kundetilfredshed nu end tidligere, og greenkeeperne er mindre stressede og har fået et bedre arbejdsmiljø. I 2019 havde vi ikke en eneste overarbejdstime.”

Har der slet ikke været indkøringsproblemer? “Jo, absolut! Du skal huske, at selve robotklipperen bare er en del af det hele. Det vigtigste er styringssystemet. Vi styrer hele flåden fra PC’en og i nogle tilfælde har det været en udfordring at få hver klipper til at dække så stort et areal som lovet. Men vi har en god dialog med Husqvarna og arbejder hele tiden med forbedringer.”

Hvad med græskvaliteten?

”Det er jo det, vi skal vi finde ud af i ROBO-GOLF projektet! Indtil nu har vi kun haft robotklipper på én fairway, og der er vores erfaring, at vi bliver nødt til at tromle fairways for at undgå ormeskud. Derimod har vi indtil nu ikke observeret mere ukrudt. Det skyldes måske, at vi normalt har klippet fairways på 11 mm, mens robotklipperen er indstillet på 15 mm.”

Så vidt Atle på Bærheim, som bliver en vigtig medspiller i ROBO-GOLF-projektet. Første erfa-møde i projektet bliver gennemført på Bærheim d. 27.august – sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu!

Hvad skal vi undersøge i ROBO-GOLF?

Projektet består af tre delprojekter. De to første skal gennemføres på NIBIO Landvik, og det sidste på en golfbane i hvert af de nordiske lande:

Delprojekt 1

Her skal man over en periode på tre år undersøge virkningen af robotklipning på tæthed, bladbredde, sygdomme, ukrudt (inkl. indvandring af enårigt rapgræs), reparation af opslag og jordkomprimering på nyanlagte fairways med græsartene engrapgræs, rødsvingel og alm. hvene, samt en blanding af de tre.

Kontrolparceller bliver klippet manuelt to til tre gange pr uge med en almindelig triplex cylinderklipper. Begge typer af klippere bliver indstillet til 15 mm højde, og der vil også blive lagt stor vægt på regelmæssig backlapping/ slibing af cylinderklipperen og udskiftning af knive på robotklipperen for at opnå bedst mulig klippekvalitet.

I samme delprojekt skal der også gennemføres forsøg med rotbotklipper i semirough med græsartene engrapgræs, rødsvingel

og rajgræs ved 30 mm klippehøjde. Her vil kontrolparceller blive klippet en til to gange pr uge med rotorklipper.

Delprojekt 2

Har som formål at studere, om overgangen til robotklipper har konsekvenser for gødningsbehovet på fairway. Vi ønsker at teste en hypotese om, at klipning med robotklipper flere gange pr dag giver en bedre recirkulering af næringsstofferne (mindre fordampning af ammoniak?) end ordinær klipning to gange pr uge. For at måle dette bliver der indenfor både robotklippede og ordinært klippede parceller anlagt små parceller, der gødes med forskellige gødningsniveauer.

Delprojekt 3

Er et feltforsøg, der starter op på fem nordiske golfbaner i foråret 2020, hvor der installeres robotklippere på en del af banens semirough og fairway. Forsøget anlægges, så der bliver to sammenlignelige arealer af hhv. semirough og fairway. Et areal, der klippes med de almindelige klippere og et areal, der klippes med robotklippere. I samarbejde med en forsker fra Landvik vil greenkeeperne på de fem baner vurdere græskvalitet, ukrudt og sygdomme på forsøgsarealerne i løbet af vækstsæsonen. Desuden vil energiforbruget ved både robot- klippere og almindelige klippere blive målt, samt tidsforbruget til manuel klipning.

I august vil der blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse på de fem baner, hvor både spillere og grenkeepere vil blive spurgt om deres tilfredshed med robotklipperne og spillekvaliteten. De fem golfbaner, som er med i forsøget er: Bærheim (Norge), Skinnarebo (Sverige), Ikaalisten (Finland), Ness (Island) og Grenå (Danmark).

Reference

Pichio, M., Volterrani, M. Grossi, N., Fontanelli, M. 2019. Autonomous mower saves energy and improves quality of lawns. Foredrag ved European Turfgrass Conference, Padova, Italia, 27-28. maj 2019