I hvert nummer af Greenkeeperen henter vi nye perspektiver uden for greenkeeperfaget. Her kommer eksperter inden for forskellige områder med deres synspunkt på et aktuelt emne. Denne gang har anlægsgartner Per Malmos ordet.
Set fra min stol er bæredygtighed et sjovt emne. Hos Malmos Landskaber startede vi så småt i 90’erne med at lave en miljøpolitik for virksomheden – uden helt at kende vores mål med det. Op gennem 00’erne blev vores mål mere tydelige, og det endte med, at vi fik en ISO 14001 miljøcertificering som den første anlægsgartnervirksomhed herhjemme.
Det var jeg stolt af og ville straks dele med vores største kunder. Her var responsen dog tilbageholdende til ikke eksisterende. Det var tydeligt, at det var økonomien, der var afgørende, hvis en anlægsgartner vil have arbejde. Selv kunder, der slog sig op på miljørigtige indkøb, hyrede kun en virksomhed, hvis den var billig. For det var sådan, man plejede at gøre. Alligevel fortsatte vi arbejdet i det grønne spor.
Pludselig kom Verdensmålene på alles læber – enhver tegnestue eller rådgiver med respekt for sig selv skulle nu have en mening om bæredygtighed. Jeg oplevede, at vores egne og til tider hårdt erhvervede erfaringer om miljø ‘pludselig’ blev interessant for mange af vores samarbejdspartnere. Både rådgivere, kunder og organisationer.
Vi har nu lavet grønt regnskab i ti år i streg og har lært de nødvendige begreber at kende som for eksempel CO2-udledning per årsværk i virksomheden.
Størstedelen af vores CO2-udledning i landskabsbranchen kommer fra maskiner på byggepladsen.
Derfor er det vigtigt med nye drivmidler, hvor el er nøgleordet. Malmos Landskaber sidder med i en tænketank i Københavns Kommune, hvor vi kigger på, hvordan vi gradvist skaber fossilfrie byggepladser gennem eldrevne maskiner i byggeprocesserne. Der er dog den udfordring, at efterspørgslen først kommer nu, og der er derfor et langt udviklingsarbejde forude.
Vi bør også tænke i at bruge genbrugsmaterialer, der hvor vi kan. Malmos Landskaber er med i et projekt, som er ledet af Teknologisk Institut i samarbejde med byggeriets innovationsnetværk InnoByg. Målet er at afdække barrierer og muligheder for brug af genbrugsprodukter fra byggeindustrien til nyt grus og bærelag. På golfbanerne vil man for eksempel kunne bruge genbrugsgrus til at etablere nye grusstier. Men hvad vil medlemmerne sige til det? Vil de for eksempel kommentere på, at grusstierne ikke har den farve, de plejer? Vi er vanedyr, og forandringer vil altid bringe kritik og kommentarer med sig i starten. Men hvis vi nogensinde skal ændre vanerne, er vi nødt til at starte et sted. Her handler det om, at golfklubberne får formidlet til sine medlemmer, hvorfor de har valgt at tage ansvar for klimaet med bæredygtige tiltag.
Et tredje indsatsområde er vores plantevalg i anlægget af landskaber. Monokulturer gavner sjældent biodiversiteten og stiller ofte ekstra krav til driftsindsatsen. Vi skal fokusere mere på sammensatte plantesamfund. På golfbanerne gælder det både græsserne, der er mere modstandsdygtige overfor sygdom og klimatiske forandringer, når vi for eksempel bruger ti forskellige græssorter på en bane. Men det gælder også i roughen, hvor sammensatte blomsterenge kan bidrage til et rigt plante- og dyreliv, som holder larver og andre skadedyr nede, og vi dermed kan mindske brugen af kemikalier.
Lige meget, om vi taler fossilfri drift eller genbrugsmaterialer, er der stadig lang vej. Men i landskabsbranchen er vi nødt til at begynde, før der sker noget. Det tager tid at ændre vaner, og hvis vi starter med os selv og fortæller andre, hvorfor vi gør det, så er det et stort skridt på vejen.
Per Malmos er uddannet landskabsarkitekt og er kommerciel direktør for virksomheden Malmos Landskaber, som har anlagt flere golfbaner rundt i landet. I dag står de for omlægning og forbedringer på flere af golfbanerne.
Malmos Landskaber har 20 års erfaring med bæredygtighed og biodiversitet i landskabsbranchen.
Del dette indlæg