Byd stærene velkommen på din golfbane

”Kan stæren hjælpe greenkeeperne i Skandinavien?” og ”Hvad spiser stærene på golfbanen?” er to projekter, som blev gennemført på Sydsjællands Golfklub i 2019. Stærenes fouragering udgør en naturlig bekæmpelse af insektlarver og kan medvirke til mindre forbrug af pesticider på golfbanerne.

Af: Henning Heldbjerg og Martin Vestergaard. Foto: Henning Heldbjerg.

Projekterne havde til formål at klarlægge, i hvor høj grad stæren skaffer sin føde på golfbaner og derved bidrager til at fjerne larver fra græsarealerne. Samtidig blev mængden af smådyr i græstørven undersøgt på golfbanens forskellige arealer.

Man ved fra andre undersøgelser, at stæren indsamler cirka 2,5 kg insektlarver for at opfostre et kuld unger alene i perioden fra æggene klækker, til ungerne er flyvefærdige.

Hvis man derfor kan lokke stære til at yngle på golfbanerne, vil de fjerne en meget stor mængde insektlarver fra græstørven, og derved hjælpe greenkeeperen med at vedligeholde en fin og anvendelig golfbane.

Resultater fra projekterne

Stærene tog godt imod tilbuddet om at flytte ind. Der var således 45 flyvefærdige kuld stære i de 96 stærekasser på banen og ovenikøbet en flot ungeproduktion på 5,0 unger per par. Vi kan på denne baggrund konkludere, at golfbanen skaber tilstrækkeligt gode betingelser for stærene til, at de kan producere et stort antal unger.

Det bedste af det hele er, at vi kan regne ud, at stærene har kvitteret med at fjerne over 100 kg smådyr fra græstørven! Stærene finder føden på golfbanen og opholder sig hovedsageligt på fairway, og også gerne i semirough, men sjældent på greens.

På en del af banen rummer jordtypen meget grus og potentielt færre byttedyr, og her viste sig at være langt mellem yngleparrene. Vanding af banerne synes at have begunstiget stærenes adgang til byttedyr i den tørre sommer. Antal og fordeling af smådyr blev undersøgt i de områder, der var særligt populære fødesøgnings-områder for stærene.

Med et 10 cm jordbor blev der taget 44 jordprøver fordelt i green, fairway og semirough (der er ingen rough på denne bane). Dyrene blev tørret ud af jordprøverne, bestemt og vejet, for at få et indtryk af deres hyppighed og dermed betydning for stærene.

Der blev fanget mange forskellige typer smådyr, hvoraf regnorme og stankelbenslarver udgjorde den største andel. Dér, hvor stærene søger føde, udgør stankelbenslarver og regnorme, hovedparten af føden. Det viste sig, at der var over dobbelt så mange regnorme per kvadratmeter på fairwayen som i semiroughen og ingen på greens.

Der blev væsentligt færre regnorme i løbet af yngletiden; de større regnorme forsvandt helt og stankelbenslarver blev der færre af, men til gengæld nåede de stankelbenslarver, der ikke blev fanget af stærene at vokse så meget, at deres andel af biomassen (vægt) blev større. Der blev kun konstateret et begrænset antal stankelbenslarver i 2019.

Generelt kan man sige, at jo højere vegetationen er, jo større er artsrigdommen i prøverne. Stæren foretrækker at finde sin føde på fairwayen, hvor der både er relativt mange dyr og let fremkommeligt for en lille fugl, men de mere uplejede dele af golfbanen er også vigtige for mange andre arter.