DGA´s sekretær gennem de sidste 22 år, Vibeke Jensen, har valgt at gå på pension ved udgangen af dette år. Det er en beslutning, der har været undervejs i et stykke tid og nu skal det være.
Billedtekst: Vibeke Jensen, DGA´s sekretær igennem 22 år har nu valgt at gå på pension. Hun stopper dog ikke helt sit virke, men fortsætter med at lave regnskab for sin yngste datter, der har en rideudstyrsbutik.
Af Karin Normann, Hortonom
Langt nede ad en markvej mellem Horsens og Odder bor Vibeke på en lille ejendom. Smatte, Viola og Fifi, husets tre hunde, tager imod mig ved havelågen. Du skal bare ignorere dem, så holder de op med at gø, siger Vibeke til mig, da jeg ankommer. Inden jeg går ind i huset for at interviewe Vibeke, når jeg lige at hilse på Jørn, Vibekes mand og deres datter Sofie. Jørn kommer lige ovre fra sidebygningen, hvor han har sin store modeltogsbane. Det summer af aktivitet på matriklen. Her er nemlig både hunde, heste og en hel rideudstyrsbutik.
En selvstændig familie
Vibeke og Jørn har begge haft selvstændige virksomheder i mange år. Vibeke som selvstændig sekretær for DGA og Jørn med Jydsk Varesikring med videoovervågning (sammen med Vibeke). Vibeke fortæller: Jeg har en meget stor taknemmelighed overfor foreningen, fordi den gav mig lov til at være med. På den måde kunne Jørn og jeg bygge et arbejds- og familieliv op, som hang godt sammen.
Vores samtale falder på det at være selvstændig og Vibeke siger: Jeg tror, det er noget du har inden i dig. Enten er du til det eller også er du ikke, der er ingen mellemvej. 2 af vores 3 børn har været og er selvstændige. Vores yngste datter har i 13 år drevet rideudstyrsbutikken, hvor hun har specialiseret sig i udstyr til islændere og vores søn var medejer i Jydsk Varesikring til firmaet blev solgt for en del år siden. Vores ældste datter er den eneste, der ikke har været selvstændig. Hun har det ikke i sig, og kunne aldrig drømme om ikke at have en fast månedsløn, fortæller Vibeke.
Ingen systemer
Vibeke er oprindelig uddannet bogholder og blev i 1997 ansat på et trykkeri i Odder. Trykkeriet havde blandet andet opgaven med at trykke bladet Greenkeeperen og Karsten Bjergø, der var redaktør på Greenkeeperen, havde sin gang i trykkeriet. Vibeke fortæller: Jeg snakkede af og til med Karsten, når han kom i trykkeriet. En dag kom han med to plasticposer med foreningens papirer og spurgte mig, om jeg ikke kunne samle papirerne? Jeg kiggede på de to plasticposer, hvor girokortene strittede op ad og ud til alle sider, det så lidt rodet ud. Indtil da var foreningens arbejde blevet varetaget af frivillig arbejdskraft og med flere forskellige hænder, var det ikke altid nemt at holde styr på, hvem der gjorde hvad og der var ingen, der havde forsøgt at få et overblik over de papirer, der nu engang var.
Efter ca. et halvt års tid besluttede Carsten Juhl Jensen, som var formand for greenkeeperforeningen dengang og Karsten Bjergø, at det var tid til at samle foreningens aktiviteter i et egentligt sekretariat, og jeg sagde ja tak til at blive den, der skulle varetage dette job. Jeg arbejdede for foreningen på timebasis og fakturerede hver måned mit tidsforbrug til foreningen, så der ikke var spildtid.
Et alsidigt job
I starten skulle alt bygges op fra bunden. Der var ingen systemer, og der var ingen, jeg kunne spørge, så jeg måtte jo selv sætte det hele i system. Det passede mig rigtig godt. Jeg elsker papir og at sætte i system og finde fejl.
I takt med at det gik foreningen godt og der var stor medlemstilgang op igennem nullerne, voksede sekretariatsfunktionen. Særligt de første mange år ringede folk og spurgte mig om alt muligt mellem himmel og jord, lige fra lønstatistikker, hvordan man bliver greenkeeper til bestyrelsens spørgsmål om penge og budgetter. Det var næste ligesom en fagforening bortset fra, at vi ikke udbetalte dagpenge.
Efter nogle år begyndte jeg også at være med til bestyrelsesmøderne, hvor jeg blandt andet skulle skrive referat. Det var godt at være med til møderne. Jeg lærte en hel masse om branchen. Jeg vidste jo intet om golf og græs, ja, jeg vidste jo ikke en gang, hvad en markvandring var for noget, men det er jeg heldigvis blevet klogere på sidenhen, griner Vibeke.
Senere kom jeg også til at sælge annoncer til bladet. Det synes jeg var svært i starten og jeg skulle lige finde min måde at gøre det på. Jeg deltog også i bladudvalgsmøderne og var med til at lave Greenkeeperen. Så det har været en alsidig funktion jeg har haft og DGA´s bestyrelser har vist mig stor tillid og ikke blandet sig meget i mit arbejde.
Hvordan har det været at være sekretær under skiftende formænd?
Ja, jeg har jo været med så længe, at jeg har arbejdet sammen med 5 formænd. Overgangen til en ny formand, har været glidende, da jeg typisk har lært de vordende formænd at kende ved bestyrelsesmøderne, før de blev formænd. På møderne fik vi os som regel også en privat snak. Det har da betydet meget. Og så har jeg jo snakket en hel del i telefon med bestyrelsen. På den måde kommer man jo også til at kende hinanden godt.
Hvad skal du bruge tiden til nu, hvor du går på pension?
Som sagt har min datter en rideudstyrsbutik. Hende fortsætter jeg med at lave regnskab for. Sidste år købte Jørn og jeg en campingvogn, fordi vi troede, at vi skulle køre lange ture sydpå. I år kørte vi til Kroatien og her fandt vi ud af, at det slet ikke er os at køre så meget på motorvejen. Hvis vi skal sydpå, så tager vi flyet næste gang. Derfor har vi nu solgt campingvognen og har i stedet for købt et sommerhus på Djursland. Det ligger i passende afstand, ikke for langt væk, men alligevel føler vi, at vi kommer hjemmefra. Det glæder vi os meget til at bruge.
Hvordan har du klargjort sekretariatet til den næste?
Det sidste ca. halvanden års tid har jeg arbejdet på at få foreningens regnskab overført til regnskabsprogrammet e-conomic. Det har været et meget stort arbejde, men nu er systemet næsten på plads. Der er flere store arbejdsopgaver, der bliver meget lettere at håndtere i fremtiden, såsom fakturering af kontingent til medlemmerne via DGA’s database, som Munck Consult har været primus motor for. Det bliver godt og det er jeg glad for. Jeg vil jo gerne aflevere sekretariatet på en god måde til den næste. Og Vibeke fortsætter, ja, beslutningen om at holde op har været under vejs et stykke tid og nu er jeg klar. Det har været sjovt at være med, og arbejdet i foreningen har betydet meget. Det har jo været MIN forening, griner Vibeke.
Del dette indlæg