Fem ‘HARROGATE JOMFRUER’ på tur

Skanderborg Golf Klubs jomfrurejse til Harrogate bød på nye perspektiver, et mere sammentømret team og en ahaoplevelse over de engelske greenkeeperes kummerlige forhold. Chefgreenkeeper Henning Nissen fortæller om turen, der var en kamp at stable på benene.

Tekst: Henning Nissen, Chefgreenkeeper i Skanderborg Golf Klub | Foto: Privat

Da jeg kom til Skanderborg Golf Klub i februar 2016, kendte jeg ikke ret meget til den glorificerede, fine del af greenkeeperverdenen. Jeg havde været med mine gamle kollegaer til markvandringer og lidt demo, men på min gamle bane var en holdning, der ikke gjorde det muligt at komme rundt i DK eller verden.

Da jeg blev chefgreenkeeper, mødte jeg en masse chefkollegaer i det østlige Jylland. Nogle af dem talte om ture til USA, England og andre spændende destinationer. Det havde jeg aldrig tænkt på. Der blev specielt talt om konferencen over dem alle. Harrogate i England. Her var der mange chefer, der tog afsted – enten sammen eller mødtes derovre.

Jeg besluttede, at jeg også ville til England. For oplevelsen og for at få nye perspektiver på faget. Men jeg skulle ikke afsted alene. HELE mit team skulle med. Jeg mener, at sådan en tur er en investering i sit personale, som ikke kan købes for penge. Jeg har i mange år været ishockey og håndboldtræner og kender til det at bygge et team op.

Kampen for Harrogate-turen

Jeg nævnte idéen første gang i baneudvalget slut 2017, men her blev ‘frøet blot sået’. Jeg har altid været god til dialog og motivation, så jeg vidste, at med tid og tålmodighed skulle det nok lykkes.

Herefter talte jeg løbende med vores baneudvalg, manager og formand om emnet. I 2019 begyndte jeg at tro på idéen og fortalte om det til nogle begejstrede medarbejdere. Jeg manede lidt til besindighed og sagde, at det jo altid drejer sig om penge, men jeg havde en god mavefornemmelse med baneudvalget og bestyrelsen.

Midt i budgetproceduren for 2020 sagde min manager op, og så var der pludselig dødvande, og det trak ud med mit budget. I starten af december 2019 kom forløsningen. Min bestyrelse havde fulgt mit budgetoplæg, og jeg fik mine ønsker opfyldt – maskiner, mandskab og turen til Harrogate 2020.

Hele teamet jublede og havde en masse tanker og ideer om turen. Men vi fik pludselig travlt.

Harrogate ligger jo i uge 4, og vi skulle have styr på fly, leje af bil, overnatning og planlægning af dagene på turen. Vi var jo Harrogate-jomfruer, så vi spurgte nogle kollegaer og leverandører til råds, lavede opslag på DGA’s Facebook-side og fik nogle tips her.

Det skulle være så billigt som muligt, så vi aftalte at flyve fra Billund til Manchester med Ryanair.

Jeg fandt billetter til 189 kroner stykket – troede jeg. Inden vi var færdige med ekstra betaling for bagage, pladser, forsikringer m.m., endte vi i 4.500 kroner i alt. Det samme med bil. Vi tog imod et tilbud fra flyselskabet om billeje til 700 kroner for 4 dage. Men vi fandt ud af, at det også kan være FOR billigt. Der var en selvrisiko på 18.000. Vi kan jo ikke gamble med klubbens penge, så vi fandt et andet bureau med en god bil til 2.600 kroner for de 4 dage inklusiv forsikringer og med 0 kr. i selvrisiko.

Vi overskred vores budget med 9.000 kroner. Så næste gang husker vi, at ting koster mere, end man tror.

Dag 1:

Vi tørnede ind på golfmessen fra morgenstunden og blev imponerede over det kæmpe setup. Der var hele seks messehaller, så vi besluttede at tage første halvdel af messen den første dag og gemme resten til andendagen.

Klokken 13:00 tog vi hen på en pub, hvor der var en del andre greenkeepere og fik en pint. Bagefter fandt vi et pizzaria og gik lidt rundt og så Harrogate-by.

Vi blev enige om at besøge to lokale golfklubber uden aftale. Den ene bar præg af, at greenkeeperne havde meget ydmyge forhold. Greenkeepergården lignede en gammel minkfarm, og der var ingen varme og mandskabsrum. Klubhuset var til gengæld prangende, så det mindede lidt om herremænd og tyende, hvor greenkeeperen var længst nede i hierakiet.

Dag 2:

Onsdag ville vi have lidt kultur og historie. Vi aftalte at se lokale drypstenshuler. Valget faldt på Stump Cross Caverns, nogle meget fine huler 30 minutters kørsel væk. Det var imponerende, og vi var heldige at møde nogle gamle gutter, der var i gang med at grave og finde nye huler og gange. Vi fik lov til at se, hvad de lavede og fik en lang snak med dem. En af dem havde været i Thailand og hjælpe de indespærrede fodbolddrenge fri i 2018.

Vi tog på messen om eftermiddagen og så det, vi manglede. Vi talte bl.a. med en chefgreenkeeper fra en bane midt i Dublin by og snakkede om deres forhold og budgetter sammenlignet med vores. Prisen for at spille golf i England er høj og forbeholdt overklassen, alligevel får greenkeeperen kun 200.000 kroner om året i løn.

Vores gødningsfirma inviterede os til ‘drinksreception’ om aftenen på en cubansk bar med høj musik. Her spiste vi også inden receptionen. Der var fyldt med greenkeepere fra kl. 18-20. Vi var godt trætte og tog en taxa hjem.

Dag 3:

Stille og rolig start på dagen. Vi kørte ud til Harrogate Golf Club, hvor vi fik en fin rundvisning på bane med chefgreenkeeperen Poul, som havde været der i 40 år. Super fine greens på trods af den våde og kolde januarmåned. Det vidnede om klubbens 125 års ekspertise. De greens ville vi gerne bytte med. Kontingent på denne bane var 1.200 pund x 600 medlemmer = 6,5 millioner kroner årlig indtægt. Men igen var der kummerlige forhold for greenkeeperne. Vi sluttede af med kaffe med Poul, og han fik en flaske whisky som tak.

Vi tog ned til floden i Knarborrough og var oppe og se borgruiner. Det var ren Barnabyland.

Efter en frokost kørte vi til Pannal Golf Club uden aftale. Her blev vi modtaget af en meget rar og imødekommende manager. Hun ringede efter greenkeeperen, og vi fik en super rundvisning på dele af banen. Disse greens havde lidt sygdom, men der blev spillet året rundt. Kontingent på denne bane var 1.400 pund årlig x 800 medlemmer = årlig indtægt på 11 millioner kroner. Vi tog retur til hotellet kl. 16 for at slappe af. Dagen sluttede af med god mad og lidt øl.

Dag 4:

Afgang fra hotellet kl. 7. Hvor er der meget trafik mod Manchester. Vi landede i Billund cirka 14.30.

Læring fra turen

Vi fik lært hinanden at kende privat, at forstå hinandens forskelligheder og har mange fælles oplevelser at kigge tilbage på i hårde perioder, som har styrket os som team – fra eleven, til flexjobberen og sæsonarbejderen til førstemanden og chefen. Vi mødte ikke andre på konferencen, der var afsted som et team. De

øvrige deltagere var kun chefgreenkeepere, hvor enkelte havde deres mekaniker med. Derfor håber jeg at inspirere andre til at give deres team den oplevelse, så de også kan få nye input af bidrage med i klubben.

Forholdende i England overraskede os. Vi fandt ud af, hvor priviligerede og værdsatte vi greenkeepere er i Danmark. Det gælder både lønforhold, faciliteter og anseelse hos spillere. Det skal vi huske at sætte pris på.

Der er ingen tvivl om, at vi skal afsted igen. Turen gav indblik i, hvordan greenkeepere andre steder i verdenen arbejder, og på messen blev vi opdateret på den nyeste teknologi og fremtidens greenkeeping med virtual reality. Måske næste tur bliver til Holland, der er ved at blive pesticidfri land. De må have nogle særlige plejemetoder, vi måske kan lære af herhjemme.