Erfaringer med og tanker om robotplæneklippere på boldbaner
Tekst: Karin Normann
For 10 år siden købte Entreprenørservice, Slagelse Kommune, de første robotplæneklippere. Der var mange begyndervanskeligheder, og kommunen endte med at sælge robotterne igen.
I 2018 investerede kommunen på ny i robotplæneklippere. I denne artikel kan du læse om, hvordan det er gået med implementering af robotterne version 2.0. Måske artiklen kan tjene som inspiration, hvis du går med tanker om at arbejde med robotter.
I 2010 indkøbte Entreprenørservice i Slagelse Kommune 12 robotter af typen Husqvarna 265 til græsslåning i parker.
Kommunens overordnede formål med investeringen var at se, om de kunne spare på omkostningerne herunder transporttiden på græsslåningen og få frigivet mandetimer og traktor til andre arbejdsopgaver.
Robotterne blev sluppet løs i forskellige parker rundt i kommunen. Der lå ikke så mange tanker bag driften af robotterne. Robotterne blev sat i ladestationen og kunne så bare gå i gang med at klippe græsset.
Det viste sig dog relativt hurtigt, at så nemt var det ikke at implementere robotter i driften. Groundsman og teamleder Sten Bartelsen fortæller:
”Vi oplevede desværre mange maskinstop ved fastkørsel i grene mv. Det medførte, at vi skulle lave mange tilsyn. Samtidig blev de to robotter, vi købte til Slagelse Stadion, stjålet. Projektet gik derfor ikke, som vi havde håbet på, og vi endte med at sælge robotterne igen i 2014.”
”I 2018 lavede vi så en ny opstart med indkøb af nye robotplæneklippere, og vi lavede en masterplan for implementering af robotterne på kommunens arealer inklusive boldbaner. Vi indså, at det var nødvendigt at arbejde langt mere systematisk, end vi gjorde første gang”.
”Strategien denne gang er en helt anden. Vi ved nu, at det er vigtigt at sikre, at der i handlen indgår en serviceaftale med forhandleren. Vi kan ikke løse alle driftstop selv, og forhandleren har værdifuld viden om robotterne. Det er også værdifuldt, at forhandleren ikke slipper os, når vi har købt robotten. På den måde har vi et fælles ansvar for at løse opgaven.”
“Samtidig er det også afgørende at sikre ejerskab lokalt ude i klubberne. Det er vigtigt, at vi har skolerne og klubberne med i forløbet. Vi har introduceret robotterne langsomt og lavet skiltning med vejledning om, hvordan brugerne skal håndtere robotterne. Det giver tryghed og forståelse ude på banerne.”
”De senere år er der sket en større udvikling af teknologien, som helt klart også har hjulpet os på vej. I dag kan jeg udføre flere forskellige handlinger fra appen. Vi kan bl.a. styre klippehøjden fra mobilen. Det giver os mulighed for på en meget enkel og nem måde at skifte klippehøjde ved sæsonstart og afslutning. Noget vi ikke var gode til at få gjort på de store klippere.”
”Vores breddebaner klipper vi i 3 cm og krolfbanen i 2 cm. Når robotterne kører hele tiden, kommer vi ikke på bagkant med at klippe. Vi har derfor ikke længere højt græs og dermed ikke græsafklip liggende på arealet. Det giver et godt helhedsindtryk, og det er noget spillerne bemærker. Vi får ros for kvaliteten. Vi kan også se, at vi får meget mindre filt, da afklippet omsættes hurtigere. Vi kan derfor nøjes med at vertikalskære hvert 2. til 3. år.”
“Det første år, vi klippede med robotter, blev banerne mere ujævne, da vi ikke længere kørte med Trimax, hvor valsen trykkede/ jævnede overfladen. Dette problem har vi nu løst ved at overslæbe banerne med en kost, som vi har monteret på en traktor. Vi overslæber banerne ca. 1 gang om måneden.”
Græstæppet bliver også tættere, da græsset konstant bliver klippet. Ukrudtsmængden synes derfor mindre, selvom den reelt nok stadig er den samme. Noget sker der dog med ukrudtet. Sten synes, at han kan se, at mælkebøtterne får en mere flad vækst, og at planterne bliver mindre.
Lige nu er Sten i gang med at montere stive børster på robotterne. Børsterne skal være med til at løfte bladene på græsset og ukrudtsplanterne, så der kommer mere opret vækst. På den måde håber Sten, at robotterne vil klippe mere bladmasse af ukrudtsplanterne og stresse ukrudtet endnu mere.
For at investeringen i robotterne er rentabel, skal omkostninger til robotter inklusive omkostninger til medarbejderen (mandetimer) årligt ligge under de gennemsnitlige årlige omkostninger ved græsslåning med mand/ Trimax/traktor (beregnet til 114.275 kr.).
Hvis robotterne afskrives over fem år, vil den gennemsnitlige omkostning årligt være 109.935 kr. (55.730 kr. omkostning til 8 robot- ter + 54.205 kr. til mandetimer). Det giver en lille årlig besparelse på 4.340 kr.
Traktorføreren og traktoren, der før trak Trimaxen, er nu frigivet til andre opgaver, hvilket i gennemsnit årligt er 166 timer. (Tilsyn og driftstop er ikke med i beregningen, da Sten udnytter andet personale, der alligevel er på området fx ham, der tømmer skraldespande).
I 2020 indkøber Entreprenørservice 10 robotplæneklippere mere, så de i alt når op på 25 robotter af typen Husqvarna 550X (klippe- kapacitet 5000 m2/robot).
De har også indkøbt en Bigmow fra Belrobotics. Det er en noget større robot, der har en kapacitet på 20.000 m2. Den prøver de nu på et lukket areal.
Og når jeg spørger Sten, om robotterne har deres berettigelse på boldbanerne, så er Stens svar helt entydigt.
”Jeg kan kun se flere fordele end ulemper ved robotterne. Det første års tid er der virkelig meget arbejde i at få robotterne til at køre, men så kommer gevinsten ved det store arbejde. Min erfaring er, at man skal implementere robotterne langsomt og få én robot ad gangen til at køre 100 %. Og så er det afgørende, at du tror på, at det kan lykkes.”
“Hvis du ikke kan forestille dig løsninger på udfordringerne, så skal du lade være med at gå i gang. Undervejs har jeg været med i netværket for robotter til groundsmen, og jeg kan kun anbefale, at man går ind i et lignende netværk. Der er mange gode erfaringer at hente her.”
Hvad siger jeres medarbejdere, er de ikke bange for at blive sparet væk?
Har du interesse i de små robotplæneklippere og har et spørgsmål til Sten, så var det sidste, han sagde: De må gerne ringe til mig: Mobil 2428 3315.
”Jo, det var de, men det er bare slet ikke der, vi står i dag. Vi har stadig brug for medarbejderne, men de kommer til at løse andre opgaver end tidligere. Jeg tror, vi skal vænne os til en ny og anderledes måde at arbejde på i fremtiden. Med robotterne kan vi optimere på vores funktioner. Det betyder, at det samme antal medarbejdere kan løse flere opgaver for den samme pose penge. Det kommer borgerne til gode og har en stor værdi for os”.
Del dette indlæg