Den 1. juli 2019 bortfaldt kravet om en skriftlig arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for farlige stoffer og blev erstattet af krav om en kemisk arbejdspladsvurdering (APV) med øget fokus på risikovurdering og instruktion. Men hvad betyder det i praksis, og hvordan udarbejder man en kemisk APV?
Tekst: Bente Mortensen
Når I skal vurdere, om der er risiko for, at især mekanikere og greenkeepere bliver udsat for farlige kemiske stoffer og materialer, kan I tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål:
1. Hvilke farlige stoffer og materialer findes på jeres arbejdsplads? Lav en liste over stofferne
2. Hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici er der ved at bruge kemikalierne? Indhent sikkerhedsdatablade for alle kemikalierne – husk at rydde op og smid overflødige produkter ud!
3. Hvordan kan medarbejderne blive udsat for de farlige stoffer og materialer? – Vurdér arbejdsprocessen (kemisk risikovurdering)
Vær opmærksom på, at kravet om kemisk APV også omhandler arbejdsprocesser, der udleder farlige stoffer fx, når man svejser. Hvornår er det farligt?
Til hjælp til at afgøre, om noget er lidt eller meget farligt, kan anvendes en risikomatrix. Sandsynligheden beskriver hvor hyppigt eller sandsynligt det er, at en risiko opstår.
Farligheden handler om det er lidt eller meget farligt.
Eksempel: Som udgangspunkt er en tiger meget farlig, men hvis den er i bur, så er den ikke længere farlig i hvert fald for publikum. Brug skemaet til at vurdere hvor farligt arbejdsprocesserne er og noter hvilke resultater I kommer frem til.
Eksempel: Som udgangspunkt er diesel farligt, hvis man kommer til at indånde dampene eller få det på huden. For at nedsætte risikoen ved tankning, kan man fx flytte tanken udenfor, hvis det er muligt og anvende handsker, som nedsætter risikoen for at få det på hænderne og huden.
Når den kemiske risikovurdering er gennemført, skal vurderingen have en form og et indhold, som både kan bruges i golfklubbens forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og når der skal ske oplæring og instruktion af ansatte eller frivillige.
Den kemiske risikovurdering skal altid være skriftlig og tilgængelig for de ansatte.
Golfklubben bestemmer selv, hvordan risikovurderingen skal se ud, og hvordan man gør den tilgængelig for de ansatte og frivillige, der er udsat for farlige stoffer.
1. Påfyldning af diesel/benzin
2. Vask af maskiner
3. Udbringning af pesticider
4. Skift af olie
5. Svejsning
6. Slibning af knive
Næste skridt er, at I skal vurdere, hvordan I enten helt kan fjerne eller beskytte medarbejderne mod at blive udsat for farlige stoffer og materialer. Husk, at anvendelse af personlige værnemidler er den sidste mulighed, der vælges. Det er meget bedre at anvende andre løsninger først.
Det kan være hensigtsmæssigt at anvende:
I den nye lovgivning er også kommet skærpede krav til oplæring og instruktion. Det betyder, at ansatte skal oplæres og instrueres i det arbejde, de forventes at udføre herunder:
Hvis kontrollen viser, at arbejdet ikke kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, gentages risikovurderingen, og de nødvendige tilpasninger foretages. Herefter gentages oplæringen og instruktionen jævnligt.
Arbejdsgiveren kan uddelegere arbejdet til chefgreenkeeperen, men det er i sidste ende arbejdsgiveren, der har det overordnede ansvar for at oplæringen og instruktionen er tilstrækkeligt både for ansatte og frivillige.
Del dette indlæg