FØLG OS

Kontakt

+45 4275 3000

DGA
Kirkedalsvej 6
8732 Hovedgård

dga@greenkeeper.dk

Kom godt i gang med efteruddannelse!

06. februar 2020

Har du endnu ikke fået planlagt efteruddannelse i år? Du kan nå det endnu.

Det er altid godt at lære nyt og få ny viden og redskaber til det daglige arbejde – både som greenkeeper og chefgreenkeeper. Start med at tage en snak med din chef om, hvad der kunne være godt for jeres klub at blive endnu dygtigere til. Vi har samlet et overblik over, hvor du kan finde relevante kurser som greenkeeper.

DGA-kurser

Hvert år afholder DGA en række AMU-kurser for greenkeepere. I år har vi et mekanikerkursus i uge 5 og et kursus for chefgreenkeepere i uge 6. I uge 46 afholder vi DGA’s årlige kursusseminar. Følg med på Danish Greenkeepers Associations Facebook-side og hjemmeside.

Vi afholder desuden en række virksomhedsbesøg hver måned, hvor du kan blive opdateret med nyheder og viden og spare med kollegaer fra andre klubber. I februar er der for eksempel seminarer rundt i hele landet, hvor du kan blive opdateret på den nyeste viden om pleje af golfbaner. Find vores arrangementer her: www.greenkeeper.dk/medlemmer/arrangementer

Sandmoseskolen og Roskilde Tekniske Skole

DGA samarbejder med Sandmoseskolen i Nordjylland og Roskilde Tekniske Skole om diverse AMU-kurser, hvor der skal være minimum 10 deltagere. Her er der sprøjtekurser, motorsavskurser, lederuddannelse, dronekurser, kurser om træer og buske om vinteren, miljølære osv. Gå ind på www.amunordjylland.dk og www.rts.dk for at se, om der er et kursus, der kunne være noget for dig.

Sådan tilmelder du dig

Vil du efteruddanne dig? Så find et kursus, der kunne være relevant for dig og tilmeld dig på www.efteruddannelse.dk eller få din klub til at tilmelde jer. Er du ledig, kan du tilmelde dig gennem din A-kasse.

Del dette indlæg