Mød DGUs tre konsulenter

Ekspertisen er bl.a. i spil, når golfklubbernes trængte økonomi udfordrer det daglige vedligehold og udviklingen af banerne. De tres meget forskellige, faglige baggrunde giver gode forudsætninger for at hjælpe klubberne til god banepleje, der lever op til miljølovgivningen.

Tekst: Thomas La Cour 

Banechef: Torben Kastrup Petersen.
Faglig baggrund: Cand.Scient. i
landskabsforvaltning, master i professionnel kommunikation og merkonom i ledelse.

”Nogle klubber burde lytte mere til flertallet og mindre til de højtråbende.”

Torben Kastrup Petersen har primært den administrative og politiske rolle for DGU’s baneområde. Det er ham, der drøfter nye miljøkrav på banerne med beslutningstagerne, og derfor skal han også selv have fingrene i mulden og på pulsen, når det gælder virkeligheden for klubbernes greenkeepere.

Han er den drivende kraft i udviklingen af fokuspunkter for den skandinaviske forskningsfond STERF, så fondsmidlerne anvendes til universitetsforskning, der kan hjælpe golfklubbernes aktuelle og kommende udfordringer på miljøområdet. Torben rejser desuden jævnligt landet rundt og holder kurser for greenkeepere, golfklubber og golfklubmedlemmer, så alle får bedre forudsætninger for at forstå den svære balancegang mellem miljølovgivning, ressourcer i klubberne og banekvalitet.

”Der er en voksende interesse for miljødelen, men det er nok meget naturligt, at golfklubberne og navnlig deres medlemmer er mere optagede af at have gode baner at spille golf på,” siger Torben.

Han ser banekonsulenternes rolle som den formidlende. De skal formidle den nyeste viden om banepleje og høste erfaringer fra greenkeepere i hele landet, så der kan opbygges en best practice på de mest almindelige problematikker.

”Vi foretager omkring 220 besøg om året, og da det er omkring 150 af de 188 golfklubber, der bruger os, er der flere, der beder om vores hjælp mere end én gang om året. Det er typisk greenkeeperne, der inviterer os – og flere har gennem tiden udtrykt forundring over, at vores tjeneste er helt gratis,” siger Torben.

Det er ganske ofte problematikker afledt af miljølovgivningen, der skaber behov for et konsulentbesøg i klubberne.

”Danmark har nogle af verdens mest miljøvenlige golfbaner. Vi sprøjter meget mindre med pesticider end i mange andre lande, og det kan vi være stolte af. Men jeg kunne godt ønske mig, at alle golfklubber var lidt hurtigere med på den grønne omstilling, så greenkeeperne ikke ender som en lus mellem to negle. Det sker nogle gange, når klubben kun har øje for de få højtråbende medlemmers urealistiske ønsker til banen og for lidt gehør for det store flertal, der er langt mere realistiske. Den tiltagende stramme miljølovgivning, greenkeeperen arbejder under, er også vigtig at tage med i ligningen,” siger Torben.

Banekonsulent: Allan Brandt.
Faglig baggrund: Greenkeeper

”Vi tager altid greenkeeperen med på råd, når der rejses kritik fra klubben.”

Allan Brandt har hjemmekontor i Odense og dækker primært golfklubberne på Fyn og i Jylland. Hans baggrund gør det let for ham at forstå den virkelighed, greenkeeperen står i, når medlemmerne vil have gode baner, klubben har begrænsede midler, og miljølovgivningen sætter sine tiltagende begrænsninger. Det sker derfor også, at golfklubben inviterer ham, når der er utilfredshed med greenkeeperens arbejde.

”Jeg vil meget gerne hjælpe med råd og vejledning, når det kan gøre en forskel, men jeg deltager almindeligvis ikke i den type møder, uden at greenkeeperen er med. Det er jo også greenkeeperen, der ved, hvad der har været afprøvet over for fx et svampeangreb eller en anden forringelse af banen,” siger Allan.

Han oplever da også, at utilfredsheden kan have bund i urealistiske forventninger. Når der er skåret så meget i mandetimerne, at den ønskede kvalitet er tæt på umulig at opretholde.

”Du kan jo godt sende fem mand ud med mælkebøttejern, hvis du har timerne til det. Men hvis du ikke har timerne til det, kan du ikke bare sprøjte med pesticider fra væg til væg. Det forhindrer lovgivningen. Hvis økonomien er trængt, kan man være nødt til at affinde sig med flere mælkebøtter. Men ved mange andre problematikker har vi en række værktøjer til optimering af baneplejen. Det kan for eksempel være at redesigne banen, så den kræver mindre arbejde at vedligeholde,” siger Allan.

Der udvikles hele tiden ny teknologi, og banekonsulenterne holder sig løbende orienteret om udviklingen. I januar var Allan og hans kollega Thomas i Florida på en af verdens største golfmesser, PGA Merchandise Show – bl.a. for at se på ny teknologi, der kan gøre hverdagen lidt lettere for greenkeeperne i Danmark.

Banekonsulent: Thomas Jepsen.
Faglig baggrund: Golfbanearkitekt

”Mange greenkeepere er jo frem for alt gode håndværkere.”

Thomas Jepsen er kørende banekonsulent og dækker primært golfklubberne på Sjælland, øerne og Bornholm. Han mærker, hvordan miljøkravene kan indeholde en tung arbejdsbyrde for nogle greenkeepere.

”Mange greenkeepere er da frustrerede over den tunge dokumentationspligt. Mange er jo frem for alt håndværkere, der har valgt hvervet for at arbejde i naturen, og så kan det være ødelæggende for arbejdsglæden at skulle forholde sig til alle de cirkulærer og al den dokumentation,” siger Thomas.

Hans baggrund som golfbanearkitekt kommer særligt i spil, når en trængt økonomi i klubben gør det svært at holde banen.

”Det kan være, at et nyt banelayout kan gøre banen lettere og billigere at holde. Små ændringer, der kan gøre en stor forskel for forbruget af mandetimer,” siger Thomas.

Han mærker, at greenkeeperne bliver dygtigere og dygtigere. Miljøkravene har aftvunget en større faglighed i branchen, og man kommer ikke sovende til de gode resultater.

”Uddannelsen er blevet bedre, og jeg oplever en oprigtig interesse i at lære nyt og styrke fagligheden, når jeg besøger klubberne. Men også blandt klubbernes medlemmer oplever jeg en voksende interesse for greenkeeperens arbejdsbetingelser og de små udsving i banekvaliteten, man må påregne ved årstidernes skiften,” siger Thomas.