FØLG OS

Kontakt

+45 4275 3000

DGA
Kirkedalsvej 6
8732 Hovedgård

dga@greenkeeper.dk

Referat fra DGA’s Generalforsamling

13. november 2019

Referat fra DGA’s Generalforsamling, hvor nyt æresmedlem blev udnævnt.

Bestyrelsesformand Jesper Kristensen bød forsamlingen velkommen til årets generalforsamling.

Formanden gik herefter over til første punkt på dagsordenen, valg af dirigent.

1. Valg af dirigent
Advokat Morten Ligaard blev enstemmigt valgt til generalforsamlingens dirigent og kunne konstatere, at indkaldelsen til generalforsamlingen var rettidigt udsendt den 17. oktober.
Generalforsamlingen er hermed i gang.

2. Valg af stemmetællere
I lighed med sidste års generalforsamling afventer dette punkt med henblik på, om det bliver nødvendigt, at tage stemmetællere i brug.

3. Formanden aflægger beretning.
Formandsberetningen blev godkendt af generalforsamlingsdeltagerne med applaus. Beretningen vil blive lagt på foreningens hjemmeside www.greenkeeper.dk

Eneste spørgsmål fra salen var fra Nicolai Klithammer, Dragør Golfklub, som ville høre om
foreningen er klar over, at DGU mener, at der kommer til at mangle greenkeepere i
nær fremtid. Formanden samtykkede og sagde at det var der allerede taget hånd om.

4. Regnskab til godkendelse
Foreningens kasserer Per Lemming fremlagde regnskabet for 2018/2019, som blev godkendt med applaus fra salen. Ligeledes blev det godkendt at overføre kr. 24.000
til rejselegatkontoen, så den igen er på kr. 100.000. Per Lemming bad forsamlingen om
at få søgt rejselegater til alt muligt både stort som småt.

5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
Budgettet for 2019/2020 blev godkendt uden anmærkninger fra salen. Kontingentsatserne bibeholdes. Kr. 1.500 for chefgreenkeepere, kr. 1.000 for assistenter, kr. 500 for elever og passive medlemmer. 

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant
De fire bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, ønskede alle genvalg og blev genvalgt med det samme af forsamlingen. Så Nicholas Juul Andersen, Jørgen Mirdahl Pedersen, Henrik Hvilshøj Lindberg og Per Lemming tager meget gerne to år mere.

Som ny suppleant til bestyrelsen valgtes Michael Sandberg, Sct. Knuds Golfklub. Michael

vil meget gerne lægge et stort engagement i foreningsarbejdet og i særdeleshed på Fyn.

7. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne
Advokat Morten Ligaardkunne her konstatere, at der ikke var nogle indkomne forslag. Så herefter kunne der gås til sidste punkt på dagsordenen – Eventuelt.

8. Eventuelt
Søren Himmelstrup fra AMU fik ordet og fortalte om det nye ”Det Grønne Partnerskab”, som er et samarbejde mellem skolerne, DGU og DGA. Den 25. september i år blev der bevilget 7.3 mill.kr. til at sætte forskellige udviklingsprojekter i gang. Bl.a. hvordan skaffes der kvalificeret arbejdskraft i den grønne branche. Folkeskoleeleverne skal oplyses omkring en grøn karrierevej.

Årets Greenkeeper 2019: Bestyrelsesmedlem Nicolas Juul Andersen kom med begrundelsen for, hvorfor det i år blev Morten Terkelsen fra Esbjerg Golfklub. Hele forsamlingen viste deres tilkendegivelse af, at det var det helt rigtige valg. Morten fik overrakt en satiretegning i ramme og en check på kr. 5.000,-.

Æresmedlem og afsked med redaktøren for Greenkeeperen:
Jesper Kristensen holdt en afskedstale til redaktør og bestyrelsesmedlem Karsten Bjergø, som i 25 år og dermed 100 blade har valgt at træde tilbage og lade nye kræfter komme til.

Foreningen udnævnte også Karsten til æresmedlem og som afskedsgave modtog Karsten et rejsegavekort. Tusind tak til Karsten for et kæmpestort engagement igennem alle årene.

Del dette indlæg