Det er igen blevet tid til, at du kan søge støtte til miljøprojekter gennem DGUs natur- og miljøfond. Her får du et kort overblik over, hvordan og hvornår du kan søge.
Vi skal have endnu flere projekter, der bidrager til et bedre miljø og klima i golfsporten. Derfor giver DGUs (Dansk Golf Union) natur- og miljøfond hvert år midler til golfklubber, der ønsker at iværksætte projekter til fordel for natur og miljø.
”Golfbanernes store arealer indeholder et enormt potentiale for at kunne gøre en positiv forskel for både natur- og miljø og det skal selvfølgelig udnyttes for vores alle sammens bedste,” siger Torben Kastrup Pedersen, der er banechef for DGU.
Han mener, at natur- og miljøprojekter ikke kun kan være med til at skabe et positivt omdømme for golfklubben og sporten generelt, men at det også gavner greenkeeperen, som selv har fingrene i banen og projekterne.
”Det skaber en merværdi for golfspillerne, der generelt sætter stor pris på naturen på golfbanen. For greenkeeperne, tænker jeg, at det giver en endnu større tilfredsstillelse ved jobbet. Det må være meget meningsfuldt at gøre en positiv forskel samtidig med, at din bane bliver endnu mere interessant at arbejde med.”
Golfsportens natur- og miljøfond støtter både kortvarige og langvarige projekter. Projekterne kan f.eks. omhandle bæredygtig banepleje med mindre brug af pesticider, implementering af solcelledrevne golfbiler, eller projekter der beskytter banens omkringliggende natur. Alle golfklubber og golfanlæg kan søge om tilskud enten alene eller i samarbejde med interesseorganisationer – både inden og uden for golfsporten.
Alle ansøgninger bliver vurderet ud fra DGUs kriterier:
Ansøgningen bør også indeholde en række praktiske oplysninger som golfklubbens medfinansiering af projektet, budget og tidsplan sammen med en uddybende beskrivelse af projektets omfang og betydning.
Ansøgningsfristen for i år ligger omkring d. 13. november 2020. Alle ansøgninger bliver vurderet af en udvælgelseskomité bestående af repræsentanter fra forskellige bestyrelser og organisationer – heriblandt DGA. Ansøgninger sendes direkte til info@dgu.org.
Du kan læse mere om Golfsportens natur- og miljøfond her.
Savner du inspiration, kan du her læse om Sorø Golfklub, der har fået inspiration fra DGU’s natur og miljøfond til et projekt, der skal fremelske bierne på golfbanen: greenkeeper.dk/blog/soroe-golfklub-bier
Del dette indlæg