Undercover som greenkeeper

Under coronkrisen er baneudvalgsformand i Faaborg Golfklub, Claus Halken, sendt hjem fra sit daglige job som Key Account Manager hos AV Center Rental. Han har derfor brugt sin ekstra tid siden 1. april på at hjælpe til i golfklubben. Her fortæller han om en af sine dage som greenkeeper. Og han har et klart budskab til andre bestyrelsesmedlemmer i den danske golfverden, der ikke selv har prøvet at rive bunkers og klippe græs.

7:00: Jeg møder ind,

men der er stadig nattefrost, så jeg må vente med at klippe greens, til solen tør græsset op. Jeg fylder brændstof på maskinerne, sparker dæk og sludrer med greenkeeperne.

8:00: Jeg begynder at klippe græs en time forsinket.

Der er dug på græsset, så jeg kan tydeligt se, hvilke områder jeg mangler at klippe. Det kræver præcision, og det er svært at undgå at klippe for meget af. Jeg gør mit bedste, men laver mange fejl. I takt med duggen forsvinder bliver arbejdet endnu svære, for nu kan jeg ikke se, hvad jeg allerede har klippet. Under min afsluttende ”æresrunde” i kanten af greenen, er det med at have tungen lige i munden. Jeg tager for meget af, men det kan man jo ikke blive ved med i længden. Jeg har stor respekt for, at greenkeeperne mestrer denne disciplin. Jeg har altid lidt arrogant tænkt, at det at klippe græs var en af de nemme opgaver, greenkeeperne har. For det er vel bare at køre med en maskine? Men der ligger tydeligvis mange teknikker bag – det er næsten en videnskab i sig selv.

10:30: Nu er det tid til at rive bunkers.

Her er det vigtigt ikke at komme for tæt på kanten med maskinens metalplade, da det ødelægger bunkeren. Derfor er det også med at sænke farten og undgå at dreje for skarpt i svingende. Der er mange teknikker, og det er næsten en kunstform. Nogle kører i ottetaller, andre følger bunkeren rundt, og nogle bruger en hel tredje metode. Jeg har prøvet flere metoder, men jeg synes, det er svært, lige meget hvad jeg gør.

Vores chefgreenkeeper Søren har længe haft et ønske om at få renoveret vores bunkers, men jeg har altid slået det hen. ”Det er der da ingen grund til at bruge penge på,” tænkte jeg. Men jeg er blevet klogere. Vi har nogle små bunkers, der er umulige at køre ned i og derfor skal håndrives. Det tager tid, hvis det skal gøres pænt, og arbejdsstillingen slider på ryggen. Så nu har jeg taget et forslag op i bestyrelsen om at renovere vores bunkers til efteråret. Det er pinligt, at man ikke stoler på sine egne folk, når de beder om en fornyelse af banen. At man først skal prøve det på egen krop, før man lytter.

11:30: Det er blevet tid til frokostpause.

På grund af coronaretningslinjerne spiser vi forskudt.

12:00: Jeg er færdig med at spise min frokost,

og jeg afslutter mit arbejde med at rive bunkers, inden jeg hjælper med andre småting. Der skal ryddes op i værkstedet, og jeg agerer praktisk gris på et par småopgaver.

13:00: Fyraften.

I dag har ligesom alle andre dage i rollen som greenkeeper været en øjenåbner for mig. Jeg hjælper til cirka 15 timer om ugen – lige nok til at give en hånd med de småting, der er svære at nå i hverdagen, men uden at overtage greenkeepernes arbejde.

I golfklubberne vil vi gerne have en pæn og respektabel bane. Det kan vi kun, hvis vores greenkeepere har tiden og ressourcerne til at udføre deres job. Hvis banen ikke er velplejet, så kommer gæstespillerne ikke igen. Så at se, hvor stort arbejde der ligger bag banen, har givet mig endnu mere respekt for vores greenkeepere. De får tingene løst og brokker sig sjældent. Derfor skal vi i bestyrelserne blive bedre til at vise, at vi værdsætter det, de udfører hver dag. Jeg har selv tit bedt vores chefgreenkeeper Søren om småting, som jeg ikke kunne forstå, han ikke kunne gøre med det samme, når nu det kun ville tage en time. Men jeg forstår nu, at ting tager tid, og skal der pludselig mases en opgave ind, så er der noget andet, der skal nedprioriteres.

Jeg anbefaler alle baneudvalgsformænd og besyrelsesmedlemmer at prøve en dag som greenkeeper for at forstå greenkeepernes passion og hårde arbejde. Det er os i bestyrelsen, der forvalter økonomien, men det er greenkeeperne, der ligger inde med den vigtige viden om, hvad der er bedst for banen – og dermed for klubben. Det er en viden, de gerne vil dele ud af, og som vi skal tage i mod. For du lærer først, hvad banepleje kræver, når du selv har prøvet kræfter med det.

Uden jer greenkeepere var vi i bestyrelsen fortabte!