Ny forskning fra STERF anbefaler greenkeepere af være ekstra opmærksomme på anvendelse af fungicider tæt på vandområder
Af Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk Golf Union
Nedenstående er et ultrakort resume af populær-artiklen fra STERF: ”Avoid surface runoff of fungicides from golf greens” fra december 2019 af T.S. Aamlid, M. Almvik and T. Pettersen fra NIBIO. Resumeet er desuden sat ind i en dansk kontekst.
Den overordnede hovedkonklusion på forsøget viser, at der fra greens er en meget lille risiko for udvaskning af fungicider, så længe der er et vist filtlag, 1% organisk materiale i rodzonen, god infiltrationskapacitet og at overfladeafstrømning bliver undgået.
Dykker man længere ned i artiklen, er der dog nogle advarselslamper, som begynder at blinke. Så man på dræningsvandet, altså under greens, så var det meget sjældent, at koncentrationerne af fungicider og nedbrydningsprodukter (metabolitter) overskred de norske grænseværdier. Det forholdt sig desværre markant anderledes, når man begyndte at undersøge afstrømningen fra greens. Her var de norske grænseværdier nemlig ofte overskredet – især hvis greens havde været frosne.
Artiklen forholder sig til de norske grænseværdier, som er udviklet over en årrække baseret på målinger af pesticidudvaskning fra landbrugsområder. I modsætning til det generelle EU-krav om maksimalt 0,1 µg pesticid pr. liter drikkevand (hvilket også gælder i Danmark), tages der specielt hensyn til, hvor giftigt det enkelte præparat / nedbrydningsprodukt er for organismer, der lever i vand. Det fungerer både med en ‘kronisk’ og en ‘akut’ grænseværdi, og det er den kroniske (laveste) tærskel (dvs. langvarig eksponering), der bruges i artiklen.
I forsøget blev der bl.a. anvendt Medaillon (der indeholder fludioxonil, som er det samme aktivstof som Switch 62,5 WG:) og Delaro (der bl.a. indeholder prothioconazol, der er det samme aktivstof som vi finder i Proline EC250). Der er derfor god grund til at se nærmere på, hvordan netop de to aktivstoffer opførte sig i henholdsvis drænvand og ved afstrømning.
Lad os prøve at se nærmere på resultaterne fra drænvand under greens. Nedenstående tabel viser, at fungicidkoncentrationer i dræningsvand generelt set var meget lave. I de fleste tilfælde en til to størrelsesordener lavere end de norske grænseværdier.
Dette bekræfter tidligere STERF-forsøg som viste, at anvendelser af fungicider til greens udgør en mindre risiko, så længe infiltrationsevnen er god, og rodzonen indeholder mindst 1% organisk stof.
Et uventet fund var dog påvisningen af fludioxonil i drænvand d. 5. november, dvs. før påføringen af Medallion den 15. november. Dette skyldes sandsynligvis rester fra en fungicidbehandling af det anvendte færdiggræs. Altså en behandling, der har fundet sted inden forsøgets start.
Bortset fra en påvisning af prothioconazol-metabolit desthio den 27. oktober og en påvisning af fludioxonil den 15. november, var koncentrationen i dræningsvandet altid godt under de norske grænseværdier.
I kontrast til de generelt positive resultater fra drænvandet, så ser det straks værre ud med resultaterne fra overfladevandet, se nedenstående tabel:
Her ses, at indholdet af bl.a. aktivstofferne prothioconazol (Proline EC 250) samt nedbrydningsstoffet desthio og fludioxonil (Switch 62,5 WG) var 10-200 gange højere end de norske grænseværdier.
Når man ser sådanne resultater, er der god grund til at være ekstra opmærksom, når koncentrationerne er så høje. Læser man nærmere om forsøget, kan det ses, at opsamlingen af overfladevandet er foregået lige ved siden af greens med en hældning på 5 %. Et relevant spørgsmål er selvfølgelig, om dette er sammenligneligt med forholdende på en typisk golfbane, hvor der typisk vil være en buffer mellem green og evt. vandoverflade, og hældningen på greens sjældent er 5%.
Bemærk, at der for anvendelse af Proline EC 250 er en 10 meter afstandszone til vandmiljø og for Switch 62,5 WG er afstandskravet 2 m. Der er derfor forhold, der taler for, at tallene ikke vil se helt så skræmmende ud ude på en typisk dansk golfbane. Et faktum er det imidlertid, at rigtig mange golfbaner har greens liggende meget tæt på vand, og at det kræver ekstra opmærksomhed for greenkeeperne for at kunne passe disse arealer efter forskrifterne.
Rapporten kan ses i sin fulde længde på STERF´s hjemmeside.
Del dette indlæg