Undgå afstrømning af fungicider fra greens

Ny forskning fra STERF anbefaler greenkeepere af være ekstra opmærksomme på anvendelse af fungicider tæt på vandområder

Af Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk Golf Union

Nedenstående er et ultrakort resume af populær-artiklen fra STERF: ”Avoid surface runoff of fungicides from golf greens” fra december 2019 af T.S. Aamlid, M. Almvik and T. Pettersen fra NIBIO. Resumeet er desuden sat ind i en dansk kontekst.

Positiv hovedkonklusion men..

Den overordnede hovedkonklusion på forsøget viser, at der fra greens er en meget lille risiko for udvaskning af fungicider, så længe der er et vist filtlag, 1% organisk materiale i rodzonen, god infiltrationskapacitet og at overfladeafstrømning bliver undgået.

Dykker man længere ned i artiklen, er der dog nogle advarselslamper, som begynder at blinke. Så man på dræningsvandet, altså under greens, så var det meget sjældent, at koncentrationerne af fungicider og nedbrydningsprodukter (metabolitter) overskred de norske grænseværdier. Det forholdt sig desværre markant anderledes, når man begyndte at undersøge afstrømningen fra greens. Her var de norske grænseværdier nemlig ofte overskredet – især hvis greens havde været frosne.

Resultaterne I en dansk kontekst

Artiklen forholder sig til de norske grænseværdier, som er udviklet over en årrække baseret på målinger af pesticidudvaskning fra landbrugsområder. I modsætning til det generelle EU-krav om maksimalt 0,1 µg pesticid pr. liter drikkevand (hvilket også gælder i Danmark), tages der specielt hensyn til, hvor giftigt det enkelte præparat / nedbrydningsprodukt er for organismer, der lever i vand. Det fungerer både med en ‘kronisk’ og en ‘akut’ grænseværdi, og det er den kroniske (laveste) tærskel (dvs. langvarig eksponering), der bruges i artiklen.

I forsøget blev der bl.a. anvendt Medaillon (der indeholder fludioxonil, som er det samme aktivstof som Switch 62,5 WG:) og Delaro (der bl.a. indeholder prothioconazol, der er det samme aktivstof som vi finder i Proline EC250). Der er derfor god grund til at se nærmere på, hvordan netop de to aktivstoffer opførte sig i henholdsvis drænvand og ved afstrømning.

Resultater fra drænvand;

Lad os prøve at se nærmere på resultaterne fra drænvand under greens. Nedenstående tabel viser, at fungicidkoncentrationer i dræningsvand generelt set var meget lave. I de fleste tilfælde en til to størrelsesordener lavere end de norske grænseværdier.

Dette bekræfter tidligere STERF-forsøg som viste, at anvendelser af fungicider til greens udgør en mindre risiko, så længe infiltrationsevnen er god, og rodzonen indeholder mindst 1% organisk stof.

Et uventet fund var dog påvisningen af fludioxonil i drænvand d. 5. november, dvs. før påføringen af Medallion den 15. november. Dette skyldes sandsynligvis rester fra en fungicidbehandling af det anvendte færdiggræs. Altså en behandling, der har fundet sted inden forsøgets start.

Bortset fra en påvisning af prothioconazol-metabolit desthio den 27. oktober og en påvisning af fludioxonil den 15. november, var koncentrationen i dræningsvandet altid godt under de norske grænseværdier.

Resultater fra overfladevand;

I kontrast til de generelt positive resultater fra drænvandet, så ser det straks værre ud med resultaterne fra overfladevandet, se nedenstående tabel:

Her ses, at indholdet af bl.a. aktivstofferne prothioconazol (Proline EC 250) samt nedbrydningsstoffet desthio og fludioxonil (Switch 62,5 WG) var 10-200 gange højere end de norske grænseværdier.

Diskussion af resultaterne

Når man ser sådanne resultater, er der god grund til at være ekstra opmærksom, når koncentrationerne er så høje. Læser man nærmere om forsøget, kan det ses, at opsamlingen af overfladevandet er foregået lige ved siden af greens med en hældning på 5 %. Et relevant spørgsmål er selvfølgelig, om dette er sammenligneligt med forholdende på en typisk golfbane, hvor der typisk vil være en buffer mellem green og evt. vandoverflade, og hældningen på greens sjældent er 5%.

Bemærk, at der for anvendelse af Proline EC 250 er en 10 meter afstandszone til vandmiljø og for Switch 62,5 WG er afstandskravet 2 m. Der er derfor forhold, der taler for, at tallene ikke vil se helt så skræmmende ud ude på en typisk dansk golfbane. Et faktum er det imidlertid, at rigtig mange golfbaner har greens liggende meget tæt på vand, og at det kræver ekstra opmærksomhed for greenkeeperne for at kunne passe disse arealer efter forskrifterne.

Anbefalinger til greenkeeperne

• Greens skal plejes og filtlaget kontrolleres, så alvorlige reduktioner i infiltrationshastigheder undgås, når greens bliver ældre. De fleste greens vil have lavere infiltrationshastighed end de forholdsvis nye sandbaserede greens, der blev brugt i forsøget. Dybdeluftning om efteråret kan være en foranstaltning, der kan hjælpe med at undgå overfladeafstrømning.
• Ved udbringning af fungicider ved lave temperaturer i det sene efterår, er det vigtigt at sikre sig, at produktet ikke forsvinder med overfladevandet. For Proline og Switch gælder anbefalet tørvejrsperioder på henholdsvis 2 og 4 timer, men denne anbefaling er alene baseret på effektiviteten og ikke ifht. risikoen for overfladeudvaskning. Det er derfor vigtigt at overholde de langsigtede vejrprognoser og sikre, at der ikke er nogen risiko for episoder med meget regn, gerne i den første uge efter påføring. Er der f.eks. meldinger om megen nedbør to dage efter sprøjtning, bør man undgå at sprøjte, især hvis greenen har begrænset infiltrationskapacitet.
• Sprøjt ikke på frosne overflader. Det er velkendt, at anvendelser af fungicider på frosne greens ikke har den forventede virkning på sygdomme og derudover udgør en trussel mod miljøet.
• Endelig opfordres greenkeepere og golfbanearkitekter til at diskutere, i hvor høj grad det er muligt at konstruere særlige bassiner eller opsamlingsområder, hvor overfladevand fra greens kan opsamles, inden det ledes videre.

Rapporten kan ses i sin fulde længde på STERF´s hjemmeside.