Æresmedlem 2021: Per Mølgaard Lemming
Af: Kristine Buske
Da Per Mølgaard Lemming for 14 år siden valgte at træde ind i DGA’s bestyrelse, var det med et klart ønske om at gøre en forskel. Sådan har de fleste det nok, når de bliver valgt ind i en bestyrelse, men for Per ligger det dybt i hans DNA, at han har et stærkt behov for at bidrag til omverdenen. Han kan ikke bare sidde på sidelinjen og synes og mene. Han er nødt til at agere.
Den daværende chefgreenkeeper i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup havde et helt kartotek af idéer med ind i bestyrelsen. Og en stor del af dem blev også til virkelighed. DGA Masters, DM for greenkeepere (den tidligere Gule Ærter Matches) og undervisningsugen DGA Ugen, som han fik søsat sammen med Jeppe fra Silkeborg Ry Golfklub er bare nogle af dem.
”DGA Ugen er det største aktiv med 150 greenkeepere. Jeg er stolt af at have været med fra start,” siger Per.
Vil sidde forrest i klasseværelset
Rejsefonden, Miljøprisen, Miljøfonden er er også nogle af de mange initiativer, som Per har været med til at sætte i verden. Sidstnævnte er han særligt stolt af.
”I dag har vi fået en fornuftig indgang til DGU og miljøministeriet og skabt indflydelse den vej rundt via pesticidudvalget. Det er kommet til gavn for mange golfklubber, og i dag oplever vi, at DGA bliver spurgt i stedet for, at der bliver taget beslutninger hen over hovedet på os.”
Sideløbende har Per været involveret i en lang række greenkeeperrelevante forskningsprojekter, og gennem mange år har en af hans greens i Sydsjællands Golfklub Mogenstrup været brugt som forsøgsgreen for STERF. Her nævner han især et projekt om stære på golfbanen.
”Jeg kom til at snakke med en anden greenkeeper om, at stærene er i tilbagegang. Det gav os ideen til at lave et forsøg, hvor vi gjorde golfbanen attraktiv for stærene, og de samtidig løste vores udfordringer med stankelben helt uden sprøjtemidler,” fortæller Per.
For ham har hans deltagelse i forskningsprojektet i stor grad handlet om at give brugbar viden videre til sine kollegaer. Men det handler lige så meget om hele tiden selv at lære.
”Min moster i Sverige sagde altid, at man kun må lægge sig til at sove, hvis man har lært noget nyt. Det har jeg levet efter siden. Og hvis du vil lære noget, er du nødt til at sidde på første række i klassen. Det er det, jeg altid gør.”
Store ambitioner på naturens vegne
Hvis du kender Per bare lidt, så ved du nok også, at særligt miljø og klima er hans hjertebarn. Mange af de forskningsprojekter, han bidrager til, har fokus på ansvar for vores omgivelser, og han sidder også som frivillig i Næstved Kommunes Natur- og Miljøudvalg, hvor han forsøger at få indført flere gode initiativer. For eksempel har han foreslået at udskifte trådhegnene på landevejene med kvashegn, så de i stedet for at være fælder for naturens dyr bliver til levesteder for små dyr og insekter. Et andet forslag er at få lokale kunstnere til at udvikle kunst i naturmaterialer, som kan fungere som levesteder for fugle og insekter. Formålet er at gøre borgerne mere opmærksomme på vigtigheden af at passe på naturen samtidig med, at de får smukke attraktioner i byens naturområde.
De mange ideer og naturvenlige ambitioner har ført til, at Per to gange har været indstillet til DGU’s miljøpris og en enkel gang til Næstved Kommunes miljøpris.
”Vi skal huske, at vi skal aflevere noget, der er bedre end det, vi modtog. Ingen kan løse alt, men alle kan løse lidt,” siger Per.
Engagementet fortsætter
Privat bruger Per mange timer på jernhesten. I 2020 erhvervede han sig en elcykel, som han har tilbagelagt 6.000 kilometer på i løbet af et år. Han bor i Mogenstrup sammen med Sonja, som han har været gift med i 30 år. Sammen har de to voksne drenge og fem børnebørn, og de nyder at tage på camping, som er deres fristed.
Selvom Per er afklaret med at forlade bestyrelsen, kan han ikke slippe foreningen helt endnu.
”Det er ligesom mit tredje barn,” siger han.
Han fortsætter som annoncesælger på Greenkeeperen og overtager sekretariatet fra Vibeke. Dog overlader han regnskabet til en mere professionel partner, så han kan koncentrere sig om det, han er er bedst til.
”Jeg har det rigtig godt med, at jeg kan fortsætte i sekretariatet og på den måde stadig har kontakt til branchen. Jeg er 66 år, og min oldefar fortsatte med at arbejde, til han var 77. Så jeg har mange år endnu at give af,” griner Per.
