Lorem ipsum dolor
sit amet
+45 123 456 789
info@mediegruppen.net
DGA
Kirkedalsvej 6
8732 Hovedgård
dga@greenkeeper.dk
Åbningstider:
Man-tors kl 09.00-12.00
Carsten Juhl Jensen var formand i perioden fra 1994-1999 og fortsatte i bestyrelsen frem til 2001. Vi har besøgt Carsten i hans og fruens dejlige villa i Hundslund ved Horsens for at høre lidt om Carstens formandstid i DGA – og naturligvis også lidt om tiden derefter.
Carsten, du fik en noget turbulent start som formand i DGA, hvad var der galt?
– Ja, jeg ønsker ikke at nævne navne her, det har ligesom ikke noget formål, men sa- gen er den, at der havde været visse uregelmæssigheder i foreningens regnskaber, og det var faktisk et fallitbo, som vi overtog.
– Jeg måtte, sammen med Karsten Bjergø en tur til Sparekassen Østjylland for at kautionere for et lån til greenkeeperforeningen, således at vi kunne betale trykkeriet for trykning af “Greenkeeperen” samt løn til Vibeke Jensen.
– Men det lykkedes da heldigvis at få lånet, således at vi kunne svare enhver sit, og lånet er da også for længst betalt tilbage.
– Jeg var i øvrigt redaktør på “Greenkeeperen”, da jeg blev valgt som formand, men det lykkedes mig da heldigvis at få Karsten Bjergø til at overtage dette vigtige job, og det har han jo klaret med bravour lige frem til dags dato.
Hvad var det første, som I i bestyrelsen arbejdede med, da du blev formand?
– Ja, det var greenkeeperuddannelsen, som ubetinget havde førsteprioritet dengang. Der var allerede sat noget i gang i min forgængers tid, og jeg følte – og føler i øvrigt stadig – at uddannelsen af vore greenkeepere var det vigtigste, som vi overhovedet kunne beskæftige os med.
– Husk på, at det jo i mange år havde været således, at mange golfklubber valgte en pensioneret landmand i det lokale område, måske ham, som man havde købt jorden til golfbanen af, og det var jo desværre ret begrænset, hvad disse landmænd vidste om greenkeeping, selvom deres deres indsats uden tvivl var stor, og selvom de ville det bedste.
– Det at passe et golfanlæg er faktisk et ret kompliceret og vanskeligt job. Det er levende organismer, som man har med at gøre, og de teer sig ikke altid som “præsten prædiker”. Man skal vide meget om, hvordan græsset har det bedst, have kendskab til en lang række sygdomme, man skal have et godt kendskab til, hvad golfspillerne forventer af banepasningen, man skal vide hvordan man sætter banen op til større og mindre turneringer, man skal være entreprenør i forbindelse med baneændringer, der er faktisk ret meget, som man gerne skulle have styr på.
– Vi fik dengang hurtigt sat et tæt og godt samarbejde i gang med AMU-skolen i Sandmosen og jeg tror faktisk, at det er det bedste, som er sket for dansk greenkeeping og dermed for kvaliteten på de danske golfbaner i det hele taget.
– Vi fik startet en uddannelse som anlægsgartner med specielt henblik på greenkeeping og denne uddannelse har jo da også udviklet sig kolossalt gennem årene, så godt, at jeg faktisk mener, at vi i Danmark i dag har én af de allerbedste greenkeeperuddannelser overhovedet.
– En anden ting, som vi arbejdede me- get med var foreningens generelle øko- nomi, og vi fik den idé at oprette guld – sølv og bronze sponsorater, som vore leverandører så kunne tegne og på den- ne måde støtte greenkeeperforeningen. Denne klub af sponsorer har jo eksisteret lige siden og den har været af stor betyd- ning for foreningens økonomi, ligesom den har betydet meget for sammenhol- det i branchen.
– Noget, som vi også beskæftigede os med var det internationale samarbejde. FEGGA startede bl.a. dengang, ligesom vi havde et udmærket samarbejde med SGA, den svenske greenkeeperforening. Vi arrangerede ture til svenske udstillin- ger, f.eks i Norkøbing og vi besøgte også tyske greenkeepere, et samarbejde, som vi havde megen glæde af.
Du stoppede som formand i DGA i 1999, hvorfor?
– Ja, det var faktisk et samvittighedsspørgsmål. Der går meget tid med at være formand for DGA og jeg følte, at min arbejdsplads, Horsens Golfklub havde ydet nok på dette tidspunkt. Derudover mente jeg, at det er vigtigt, at man ikke fastlåser sig i et sådant job, der skal nye kræfter til med jævne mellemrum, folk, som ser på tingene med friske øjne.
– Jeg fortsatte dog i bestyrelsen indtil 2001 og jeg har faktisk siddet i det lokale uddannelsesudvalg på Sandmoseskolen lige indtil 2012.
Uddannet væksthusgartner
Carsten Juhl Jensen, som er 66 år gammel, blev færdiguddannet som væksthusgartner i 1991 og arbejdede dengang som frugtavler. Han fik derefter tilbudt jobbet som chefgreenkeeper i Horsens Golfklub, et job, som han havde helt frem til 2007.
På dette tidspunkt indgik Horsens Golfklub aftale med Hedeselskabet om pasning af hele golfanlægget, og Carsten stor faktisk uden job i 2007. Det varede dog ikke længe, idet Hedeselskabet tilbød ham en 5-årig kontrakt med opbygningen af et netværk, som havde til formål at tilbyde særopgaver og banepasning til Danske golfklubber over hele landet.
Carsten hvad er fordelene ved at Hedeselskabet overtager banepasningen?
– De umiddelbare fordele er, at de enkelte klubber slipper for personaleansvaret, maskinindkøb, maskinpleje samt indkøb af forskellige råvarer til pasning af golfbanen.Man må dog ikke tro, at der er økonomiske fordele ved at uddelegere banepasningen, Hedeselskabet er jo også en forretning, som skal skabe overskud, og det har jo vist sig at de stordriftsfordele, som Hedeselskabet mente at kunne tilbyde, ikke er blevet aktuelle, på grund af de ganske få golfbaner, som har indgået aftale med Hede Danmark.
– Man må jo heller ikke glemme, at der stadig er mange opgaver at arbejde med, selvom man har aftaler med Hedeselskabet, f.eks indkøb af forskellige artikler til golfbanens daglige vedligehold.
– Jeg havde jo en 5-årig kontrakt med Hede Danmark, som er udløbet i 2012. Jeg har dog lovet at arbejde med ad hoc opgaver i indeværende sæson. Derefter må vi så se hvorlænge lysten – og helbredet holder.
Dga i dag?
Hvordan ser du på DGA’s arbejde i dag?
– Lad mig starte med at sige, at jeg ingen mening har om tidligere, nuværende eller kommende formænds arbejde. Man skal acceptere udviklingen og nye tider.
– En ting, som jeg imidlertid godt kunne tænke mig, er at bestyrelsen arbejder mere med det Nordiske og det internationale samarbejde. Vi bør ikke have nok i os selv og jeg finder det vigtigt at følge den internationale udvikling, selvom jeg erkender, at de nuværende og kommende miljøkrav til golfbaner stiller store krav til bestyrelsens arbejde.
– Lad mig i øvrigt tilføje, at jeg finder den nuværende “sparerunde” på danske golfbaner meget problematisk. Samtidig med at vi har lagt meget stor vægt på greenkeeperuddannelsen og på pasningskvaliteten af golfbanerne, så må vi desværre se på, at der fyres greenkeepere, som følge af spareplaner og at en del golfklubber forsøger sig med frivilligt arbejde blandt medlemmerne.
– Jeg har intet imod frivilligt arbejde, men det skal begrænses til f.eks at samle sten og grene, rydde op i skove osv. Selve banepasningen skal udføres af professionelle folk, såfremt man ønsker at fastholde pasningskvaliteten.
Carsten Juhl Jensen har fastholdt familiens traditioner omkring frugtavl – sådan da, han har i dag en større produktion af juletræer, som ligeledes kræver sin pasning. Imidlertid er priserne på juletræer for øjeblikket så gode, at det nok er værd at ofre tid på og arbejde med.
Har du brug for hjælp omkring medlemskab eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os.
Man-tors kl. 09.00-12.00
Danish Greenkeepers Association (DGA) blev grundlagt tilbage i 1963. Foreningens formål er at samle danske greenkeepere for igennem oplysning at medvirke til at vedligeholde danske golfbaner på bedste måde til gavn for golfen i Danmark.
Læs mere her