Jørgen Hvilsom
Jørgen Hvilsom er en af de mænd, som igennem tiden har været formand for greenkeeperforeningen. Han er udvalgt som Æresmedlem af DGA for hans store indsats.
Hvornår var du formand for Greenkeeperforeningen?
Jeg blev formand for Dansk Greenkeeperforening d. 6. november 1985, det har jeg skrevet i min Mayland kalender. Jeg har den stadig fra dengang. Jeg overtog formandsposten efter Jens Röpcke, som var chefgreenkeeper på Rungsted Golfklub. I 1985 blev årsmødet holdt på Hillerød golfklub. Inden selve mødet spillede vi en match i det mest frygteligelige vejr med orkan. Vi var 3 der gennemførte. Da vi kom ind, var vi gennemblødte, så min kone måtte komme med tørt tøj før selve mødet kunne gå i gang.
Jeg var formand indtil 1989 ved årsmødet i Korsør Golfklub. Dagen forinden var jeg blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at sælge maskiner og det havde jeg sagt ja til, så jeg genopstillede ikke. Jeg kan huske at der var lidt panik, da jeg skulle til at gå på talerstolen, for det betød jo, at der skulle findes en ny formand.
Hvad var den største udfordring for greenkeeperne og for golfen på dette tidspunkt?
Den største udfordring var, at greenkeeperne ikke havde nogen uddannelse. På de fleste baner var greenkeeperen gamle bønder og de havde ingen viden om golfbaner og pleje af græs hertil. Bønderne vidste noget om fodergræsser, så der blev gødet helt vildt. Da jeg kom til Søllerød Golfklub i 1979 gødede de roughen. Jeg tror, jeg kørte ca. 7000 baller hø væk det første år.
På hvilken måde var du og greenkeeperforeningen med til at på virke udviklingen fx fagligt eller socialt?
Sammen med Martin Petersen fra Dæhnfeldt startede jeg et kursus på Vilvorde om græspleje. Jeg havde selv været på kursus i Oksbøl ved Kurt Verner Hansen, som var konsulent hos DGU, men ellers husker jeg ikke, at der var andre kurser, som henvendte sig til greenkeeperen. Vores kurser fortsatte vi med at lave i mange år, så jeg synes de blev en succes. Der kom greenkeeperne fra hele landet, de ville jo gerne lære noget. Mere uddannelse var jo et stort emne og jeg husker også, at jeg var med til de første møder omkring uddannelse med Jordbrugsudvalget i Århus. Der var meget diskussion om, hvordan uddannelsen skulle laves. Jeg var dog ikke selv med til hele processen, da tog andre over efter mig.
I min tid forsøgte greenkeeperforeningen også at have en dialog med DGU, men vi havde store skænderier, da de ikke ville anderkende os. Jeg tror DGU så os som en trussel, at nu ville vi lave en fagforening, hvor medlemmerne ville strejke og vi ville blande os i lønforhold. Det var slet ikke hensigten. Vi ville lave en stærk faglig forening, med en uddannelse til greenkeeperne og ikke en fagforening.
Hvad husker du var afgørende for arbejdet i foreningen?
Det var svært at drive en bestyrelse, som havde til huse over hele landet. Vi mødte kun hinanden en gang om året, når regnskabet skulle afsluttes. Det var altid hos Harry Kjær Nielsen, Sct. Knuds Golfklub, som jo var en meget hyggelig mand. Jeg tænke, vi må gøre noget, der var jo ikke så mange penge at gøre godt med, så vi kunne jo ikke rejse alle pengene op og så fik vi startet telefonmøderne.
Vi havde hver især taletid, så vi sørgede for, at tiden blev brugt effektivt.
Hvad vil du gerne huskes for som formand?
Jeg synes da, at jeg fik sat mere gang i foreningen, der skete ikke så meget, da jeg kom til. Det var også vigtigt, at foreningen fik taget hul på arbejdet med at lave en uddannelse for greenkeeperne. Det betyder, at greenkeeperne i dag er meget mere kvalificerede til at passe banerne end i min tid. Det afspejler sig da også i kvaliteten af vores baner. Det er utroligt at se den udvikling, der er sket indenfor golfen. Det glæder mig meget, siger Jørgen Hvilsom.
