Formand med pondus og udstråling
Han har benene solidt plantet i den fynske muld, han har sine meningers mod, og han er ikke bange for at give klart udtryk for, hvad han tænker og føler. Han er autodidakt (selvlærd), han er en dygtig leder, han er aldrig bange for selv at tage fat, når det er nødvendigt, kort sagt, han er Bendy Sørensen, chefgreenkeeper på Odense Eventyr Golf Center, stort set siden banen blev anlagt.
Han var DGA’s karismatiske formand i en 10-årig periode indtil den nuværende formand Martin Nilsson overtog styret i foreningen. Bendy Sørensen er 57 år og egentlig uddannet som murer og han havde sin egen murerforretning, indtil han fik smag for golfsporten i Vestfyn’s Golfklub i Glamsbjerg. Under et besøg i den nyåbnede Odense Eventyr Golf Klub kom han i snak med initiativtageren til Eventyrbanen Niels Ibsen og denne samtale resulterede i en ansættelse som chefgreenkeeper, som har holdt indtil nu. Odense Eventyr Golf har jo ført en noget omtumlet tilværelse med forskellige ejerskaber som Gerda & Niels Ibsen, Pensam Natur, Golfin, Proark Golf samt Proark Golf Plus indtil anlægget her i år blev købt af den Fynske mangemillionær Niels Thorborg og blev en del af Odense Sport & Event, som ligeledes ejer fodbold-superligaklubben OB.
God tid som formand
Vi mødte Bendy Sørensen i hans dejlige kontor i greenkeepergården med udsigt over hele Eventyrbanen og fik en generel snak om hans tid som formand for DGA, om hvordan han ser på foreningen i dag og i det hele taget om forholdene i branchen.
Bendy Sørensen, hvordan ser du i dag på din tid som formand for DGA?
– Ja, nu er jeg vel ikke den rigtige til at bedømme min formandstid, men jeg synes selv, at det var en god tid. Vi fik styr på foreningens økonomi via en fornuftig opbygning af guld, sølv og bronze sponsorsystemet, som jeg synes fungerede rigtig godt. Vi arbejdede ligeledes meget med uddannelsessystemet for greenkeepere og opnåede, at uddannelsen idag er en fuldt ud accepteret og god uddannelse, som afsluttes med diplom og svendebrev, ligesom de nyuddannede greenkeepere – og alle andre greenkeepere for den sags skyld i dag kan videreuddanne sig med lederuddannelse og forskellige kurser.
– Vi fik endvidere forbedret forholdet
til DGU, som indtil da havde været noget skrantende. Særlig i Karsten Thuen’s tid som generalsekretær for DGU, synes jeg at tingene fik et helt andet perspektiv. Han havde virkelig forståelse for greenkeepernes problemer og udfordringer, og deltog ofte på foreningens årsmøder og andre arrangementer.
– Vi fik også oprettet ERFA-grupper, som jeg mener er meget vigtige for udvekslingen af erfaringer, når man arbejder med levende organismer, skiftende jordbundsforhold, sygdoms– og insektangreb og hvad vi nu ellers kan komme ud for.Desværre har jeg en fornemmelse af, at det ikke går helt så godt med ERFA-grupperne nu til dags, som jeg kunne tænke mig. Det vil jeg opfordre bestyrelsen til at gøre noget ved, ERFA- grupperne er meget vigtige.
Dga i dag?
Hvordan ser du på foreningen DGA i dag?
– Ja, jeg håber, at de betragtninger, som jeg nu fremkommer med, vil blive betragtet som positiv kritik, sådan er det i hvert fald ment.
– Jeg mener, at vi skal have tingene lidt mere “ned på jorden” igen. Tingene er blevet lidt for akademiske, den hygge, som vi havde i foreningen er ligesom gået fløjten. Tag nu f.eks årsmødet. Det består i dag af en generalforsamling og så en lang række mere eller mindre interessante foredrag. Jeg savner greenkeepermatchen, som tidligere var en vigtig del af årsmødet og hvor både greenkeepere og sponsorer kunne deltage.Jeg ved godt, at et enkelt af årsmøderne i min formandstid (årsmødet i Vejle, red.) løb noget af sporet med alt for dyre foredragsholdere, tolke osv, men generelt set var der meget mere hygge over møderne dengang. Vi kom hinanden mere ved, vi fik et par øl sammen om aftenen, måske var vi lidt trætte dagen derpå, men vi hyggede os og havde det sjovt.
– En anden ting, som jeg vil nævne er hele debatten omkring miljøproblematikken. Det er klart, at vi skal tage videst mulig hensyn til miljøet på golfbanerne for at kunne overdrage en så “ren”
natur som muligt til vore børn og børnebørn, men gør vi egentlig ikke allerede det. Det er jo forsvindende lidt, hvad der idag anvendes af kemikalier og sprøjtemidler på et golfanlæg, sammenlignet med f.eks landbrugets forbrug af disse midler. Og vi bør vel også tage hensyn til golfsporten som helhed og ikke mindst til golfspillerne. Virkeligheden er jo den, at det stort set er umuligt at vedligeholde en golfbane ordentligt totalt uden brug af vanding, gødning og sprøjtemidler. Vi kan komme et stykke ad vejen med mekanisk vedligehold, men vi kommer aldrig hele vejen, i hvert fald ikke, som tingenes tilstand er nu. Og hvad med CO2 udslip med udvidet mekanisk vedligehold, er det bedre end den minimale forurening, som vi i dag forårsager?
– Jeg mener, at vi, som forening, skal stå stærkere i miljødebatten og repræsentere ikke kun naturens, men også golfklubbernes og golfspillernes interesser. Eller skal vi virkelig acceptere, at der fremover vil vokse mælkebøtter og andet ukrudt på fairways, teesteder og greens? Vi skal tænke på, at det jo er vi greenkeepere, som får på puklen af vore medlemmer, hvis golfbanen ikke ser ordentligt ud. Vi skal naturligvis lytte til vore politikere, men vi skal have stærkere holdninger og ikke kun gå miljøministeriets ærinde. Jeg mener også, at DGU i denne sammenhæng er lidt for samarbejdsvillige – set fra politikernes synsvinkel. Jeg ved godt, at det en knivskarp balancegang og at truslen om totalt forbud imod brugen af sprøjtemidler hænger i luften, men min mening er nu, at vi godt kunne fremstå lidt mere kritiske og lidt skarpere i debatten. Jeg synes i øvrigt, at det er en katastrofe, at DGU har skåret i støtten til STERF.
– Jeg mener også, at vi sov i timen, da der var mulighed for at optage groundsmen som medlemmer i DGA. Det ville have gjort foreningen større og vi ville have fået langt mere gennemslagskraft samtidig med, at vi ville få mulighed for nye impulser i foreningen.
– Jeg håber også, at vi fremover vil gøre mere for foreningens guld– sølv og bronzesponsorer. De har støttet os kolossalt meget gennem tiden, såvel økonomisk som på anden vis. det er meget vigtigt, at vi fra medlemmernes side bakker op omkring sponsorerne, som jo alt andet lige hører til foreningens økonomiske rygrad.
golfbranchen generelt?
Hvordan ser du på golfbranchens fremtid generelt?
– Vi skal som sagt have tingene lidt mere ned på jorden, vi favner ikke nok medlemmerne på jorden, jeg tror, at det er manden med hænderne, som er fremtidens vinder. De tider med opgang, som vi har oplevet i branchen kommer med garanti ikke tilbage, i hvertfald ikke i vores generation.Jeg mener også, at begrebet “frivillig arbejdskraft” i golfklubberne er en katastrofe. Det bør DGA, og måske ikke mindst DGU tage kraftigt afstand fra – også officielt. Hvis en golfklub ikke kan få tingene til at hænge sammen med professionel arbejdskraft, så bør man skære ned til 9 huller eller helt lukke. Frivillig arbejdskraft i pasningen af en golfbane udvander begrebet “kvalitet”, og der er for mig ingen tvivl om, at medlemmerne stiller større og større krav om kvalitet på golfbanen. Medlemmerne kigger idag langt mere på størrelsen af kontingentet og hvad de får for deres kontingent end tidligere. Hvis en golfklub tror, at man kan leve op til de stadig større og større kvalitetskrav som medlemmer – og måske især greenfeespillere, stiller, ved at anvende frivillig arbejdskraft, så er der noget, som de har misforstået – eller som de slet ikke har forstået.
– En anden ting er naturligvis, at frivillig arbejdskraft underminerer greenkeeperstanden og spørgsmålet er vel også, om det overhovedet er lovligt. Man kan uden tvivl stille et kraftigt spørgsmålstegn ved, om den frivillige arbejdskraft overholder reglerne for sikkerhed på arbejdspladsen.
– Vi må aldrig glemme, at der er mange øjne, som holder opsyn med vores arbejde, i mit tilfælde er der 1600 par øjne, som hver eneste dag konkrollerer, om kvaliteten på golfbanen er i orden, og vær sikker på, at de nok skal gøre opmærksomme på deres meninger, hvis tingene ikke er i orden.
Et medlem ringer midt i samtalen og gør opmærksom på, at der er problemer med vandingsanlægget på nordsløjfens hul 9, så Bendy Sørensen må forlade os. Han har jo også 8-9 mand, som gerne skulle arbejde professionelt og effektivt, så vi overlader ham til sin ledergerning og ønsker alt godt for Bendy Sørensen og for Odense Eventyr Golf i fremtiden.
